246
Københavns Havn
Hvad Bromanden overhovedet har levet af, er ikke
let at udfinde. Før 1735 har han altsaa slet ingen fast Løn
haft, men har oven i Købet maattet lønne Mandskabet og
bekoste Materialierne. Noget maa der jo sikkert have væ
ret, som har gjort Embedet tiltrækkende, ellers havde
Hans Majestæt vel slet ingen Bromænd kunnet faa —
men ved lovlige og aabenlyse Midler ha r Bromanden
næppe tjent sit Brød.
I 1739 udnævner Kongen sin »Chalup-Boeder« Niels
Eylertsen til Bromand ved Knippelsbro, men han maa
pensionere sin Forgænger, Peder Christensen Stavin, med
100 Rdl. om Aaret, saa hans Stilling har sikkert snarere
været ringere end hans Kollegas.
At heller ikke hans Eftermand har været synderlig
tilfreds med Stillingen, fremgaar tydeligt af nogle Skri
velser fra Bromand Carl Christopher Ewertsen til Havne
mestrene og Havnekommissionen, til hvis nærmere For-
staaelse skal hidsættes følgende Oplysninger.
Klapperne ved Knippelsbro som ved de andre Vinde
broer i Havnen var afbalanceret ved Vipper (Arme) over
Brobanen; til den ene Ende af Vipperne var Klapperne
ophængt, og paa den modsatte Ende af Vipperne forsynet
med Kontravægtskasser fyldt med Sten; ved Hjælp af
Tove haledes disse Kasser ned mod Brobanen, naar Klap
perne skulde aabnes for Gennemsejlingen. Herved indtraf
imidlertid et Sammenstød imellem Bromandens og Hav
nekommissionens Interesser. Kommissionens Bestræbel
ser gik ud paa at gøre Kontravægtskasserne saa
lette
som
muligt, da der hyppigt skete Brud paa Armene og deres
Omdrejningstapper, naar Kasserne var for tunge. Bro
manden derimod, som af sin egen Lomme skulde betale
Mandskabet til at hejse Broen op med, vilde helst, at
Kontravægtene var saa
tunge
som muligt, mens Repara-
tionerne jo ikke vedkom ham, men gik af Kommissionens
Kasse.