251 / 569
Københavns Havn
245
1 1712 blev den atter underkastet en Hovedreparation
efter Stadsbygmester
Ernsts
Forslag, men i 1725 var den
paa ny saa brøstfældig, at den for kongelig Regning helt
maatte ombygges efter Forslag af Overlandbygmester
Krieger,
et Arbejde, der varede 3 Aar, til 1728, og kostede
18,600 Rdl.
Til Trods for denne kostbare Ombygning var Broen
blot 2 Aar efter, i 1730, saa brøstfældig, at det var livsfar
ligt at køre over den med tunge Læs. Den fik en midlerti
dig Reparation, og først i 1739 istandsattes den helt, mens
Færdslen i denne Tid lededes over Langebro.
Maaske det atter var Skippernes ulovlige Fortøjen
i Broen, der var Skyld i, at den saa ofte gik i Ulave. Til
synet var i hvert Fald meget ringe, og Bromændenes Løn
ninger var heller ikke skikket til at gøre dem synderlig
ivrige i Tjenesten.
Af et Reskript af 4/ii 1735 ser man ret, hvor elendigt
Bromændene var stillet. Det omhandler Bromanden ved
Holmens Bro, Stormbroen og Prinsensbro (ud for nuvæ
rende Ny Kongensgade) — det var nemlig kun een Bro
mand, der passede alle disse Broer —, og ved Reskriptet
tillægges ham en Løn af 30 Rdl. aarlig, »da hver igennem
disse Broer gaaende Skihe ikkuns skulle betale for hver
Gang de gaa ind eller ud
6
Sk. Attersom (d. e. eftersom)
han hidtil ingen Løn har haft og Broerne nu ere saaledes
beskaffen, at han dem ikke med mindre end otte Mand
hver Gang kan op eller i lukke, hvilket dog i forrige Tider,
da Broerne vare anderledes, med mindre Mandskab kunde
gøres, og da han ingen aarlig Løn nyder, maa han al den
Indkomst, han efter bemeldte Forordning [kgl. Forordn,
af
15/4
1682] faar af Fartøjerne, paa Folkenes Holdning
[anvende?] og følgelig intet kan have for sig selv, men
a parte maa udrede Materialier, samt at han ej heller
nyder noget af alle Vores egne Fartøjer, som derfor ere
befriede.«