252
Københavns Havn
Frederiksholm endnu laa under Vandet. Imellem Brogade
og Torvegade med Façade mod Havnen laa det vestindisk-
guineiske Kompagnis Sukkerraffinaderi, og paa den anden
Side Torvegade mellem Strandgade og Havnen: Det vest
indiske Kompagnis Plads, Agent Bjørns Kølhalings- og
Skibsbygningsplads, Madame Fabritius’ Plads (de to sidst
nævnte er nuværende Holms Plads) og endelig Købmand
Jan van Ostens Plads (nuværende Tysk Plads), der var
færdig opfyldt i 1756, medens Appelbyes Plads ved Lan
gebro først paa et senere Tidspunkt blev opfyldt; lige nord
for Langebro var et Sejlløb med 4 à 6 Fod Vand ind til
Børnehusgraven (nuværende Christianshavns Kanal). For
Enden af Strandgade paa den nuværende Christians-Kir
kes Grund laa det kongelige Saltværk og bag dette ud mod
det nysnævnte Sejlløb Land- og Søetatens Laboratorium.
Foran alle Handelspladserne ned imod Havnen var
der langs Bolværket Slæbesteder a: Fodstier med faststam
pet Jord, hvor Trækkerne gik og slæbte Skibene — et
primitivt Ækvivalent for Nutidens Bugsérdampere!
Hvor slette Forholdene har været paa Christianshavn
med Hensyn til Bolværker og Slæbesteder, fremgaar af
et kgl. Reskript af 23/x 1789: Det befales, »At da Jorden
foran ved Slæbestederne paa Handelspladserne og Skibs
værfterne paa Christianshavn ikke findes tilbørlig nok
forhøjet, saa skal saavel paa disse Pladser, som ellers
overalt, hvor slig en Iagttagelse kunde mangle, Jorden
ved Slæbestederne forhøjes noget mere end sædvanligt
plejer at ske. Ligeledes skal, for at forekomme Jordens
Nedtrædelse eller Udglidning i Kanalerne, naar Bolværket
forfaldt, saa og at Folk kan faa en fast Plads at gaa paa,
ved alle Bolværker og Slæbesteder, hvor der hidtil ikke
har været nogen Stenbrolægning, brolægges i det ringeste
en Favn Stenbro, saaledes at det bliver højest mod Bol
værket eller Slæbestedet med et Affald indtil en Favns
Distance«.