259 / 569
Københavns Havn
253
Saa slette var Forholdene, at man for Alvor begyndte
at tage Tanken op om at afløse Træbolværkerne med
Stenkajer. Grunden til, at man opgav Tanken, var, at
Kajerne vilde blive for dyre; men det var ikke saa mærke
ligt, da man tænkte sig dem opført af Sten lige fra Bunden
af Kanalerne og ikke — som det nu er almindeligt — paa
højt, solidt Pæleværk.
Ikke blot kvalitativt var der Mangler ved Bolværker
ne, men ogsaa kvantitativt — der var for faa af dem,
det kneb med Anlægspladser for de store Handelsskibe.
Alle ile dybest gaaende Skibe: Kulskibene, Vestindiefarer
ne, Ostindiefarerne og Nordamerikanerne, maatte lægge
til ovre ved de christianshavnske Pladser, og Varerne
maatte derfra befordres pr. Vogn over Knippelsbro — saa
man forstaar, at den havde meget at svare til. Man aner
ogsaa, hvilket Mylr og broget Virvar der til Tider maa
have været paa Broen, naar dette lange Vogntog af Alver
dens Produkter passerede den.
Men, som sagt, de tungt belæssede Vogne sled baardt
paa Broen, i 1785 maatte en ny, stor Reparation foreta
ges. I 1793, hvor man med Styrke diskuterede Spørgs-
maalet om en Udvidelse af Broens Sejlløb, fornyedes bele
Christianshavnssiden, og i 1797 ombyggedes Vindebroen
atter (Klapstigning, Talus, stadig 25 Tom.).
1800— 1803 reduceredes Klapstigningen efterhaanden
under Færdslen til 21 Tom., hvad der paa Brobesigtigelses
kommissionens Foranledning hurtigst muligt redressere
des. Dette gentog sig i 1807, hvad man tilskrev den meget
betydelige Færdsel over Broen linder og efter Bombarde
mentet. Broen var i det hele taget saa forældet og for
falden, at man for Alvor maatte tænke paa at skride til en
fuldstændig Ombygning af den.
Hvad Bromændene var meget generet af og hvad
Broen led en Del under, var, at Folk trængte sig op paa
Klapperne under deres Bevægelse, og for at standse dette