254
Københavns Havn
resolverede Kongen under 28/0 1769, »at om nogen sig
derimod skulde forse, da efter Anmeldelse fra Vores Poli
timester at straffes enten med Pengemulkt fra 2 Mark til
2 Rdl. eller korporlig Straf efter Omstændighederne, samt
at Angiveren maa nyde det halve af Pengemulkten og den
anden halve Del tilfalde Politikassen«.
Den kongelige Resolution maa imidlertid ikke have
indgydt Borgerne tilstrækkelig Respekt, og Bromændene
og Havnefogederne fremsatte derfor en Begæring om et
særligt Tegn for under deres Embedsgerning at kunne
legitimere sig, og under 16. Juli 1783 resolverer Kongen
i den Anledning, at disse to Klasser Funktionærer skal
bære et forgyldt Tegn med den kongelige Krone for oven,
en Vindebro i Midten og omkring samme en Rand med
Ordene: »Kongelige Bromænd og Havnefogeders Tegn«.
Heller ikke dette virker dog i Længden respektind
gydende nok, og Kongen resolverer da under 3die Juni
1803, »at samtlige Bromænd og Havnefogder maa paa
egen Bekostning anskaffe dem og bære en Uniform lig
Politibetjentene for at kendes i deres Tjenesteforretninger,
da disse ere af samme Natur som Politibetjentenes, og
have de i indløbende Tilfælde, som fordre en øjeblikkelig
Afgørelse, i alt at forbolde dem efter Politimesterens Be
faling, hvem de i saa Fald ere underordnede«.
Bromanden ved Knippelsbro fik i 1801 forbøjet sin
Lønning til 84 Rdl., men formentlig havde ban et lige saa
stort Tilskud for Pasningen af Langebro (i hvert Fald var
dette Tilfældet i 1799, hvor han for Knippelsbro havde 64
Rdl. og i alt 128 Rdl.).
Under Bromanden paa Knippelsbro sorterede 2 Bro
vægtere, hvis Løn var 24 Sk. om Dagen og en Vægterkjole
hvert fjerde Aar. Da de imidlertid hjalp med ved Vinde
broernes Op- og Ilukning for derved at forøge deres Ind
komster, forhøjedes deres Løn i 1827 med 24 Sk. pr. Dag
og en Sommermundering hvert fjerde Aar, men saa for