245 / 569
Smaastykker
239
Rasmus Larsen i Adelgade 260 (nu 99); også hun ind
gav, 18. Okt. 1833, ansøgning om at måtte fortsætte
moderens praksis, om det befaledes under tilsyn af
en læge. Så længe hun opholdt sig hjemme, havde
hun gået moderen til hånde ved behandlingen af de
syge og foretaget kure under hendes tilsyn, da moderen
ønskede at opdrage hende til at succedere hende i prak
sisen. Hun mødte kun med attester for moralsk van
del fra sin sjælesørger prof. Brorson og en rodemester.
Sundhedskollegiet frarådede lige så bestemt at give
hende tilladelse, og hun fik afslag samme dag som
plejebroderen.
At de begge har fortsat deres kvaksalveri, er meget
sandsynligt, men det lader sig kun påvise for datterens
vedkommende; thi i Maj 1844 indgav hun atter ansøg
ning om at måtte kurere udvortes sygdomme såsom
åben benskade, sår, betændelse i brysterne, bræk i ho
vedet o. s. v. I 23 år har hun været jordemoder og
med held anvendt de midler, hun havde lært af sin
moder, hos hvem mangfoldige mennesker, endog af rang
og anseelse, havde erholdt lindring og helbredelse af
sygdomme, som lægerne havde erklæret for inkurable.
Kommandørkaptajn Miihlensteth anbefalede hende og
udtalte, at moderen kort før sin død havde erklæret, at
datteren var fuldkommen bekendt med hendes kure.
Da sundhedskollegiet atter bestemt udtalte sig mod
tilladelse, blev det meddelt hende, at bevilling ikke kunde
gives, med mindre hun fremlagde attester for sin duelig
hed fra ansete læger.
I Janua r 1845 mødte hun da atter med en ansøg
ning; denne gang anfører hun, at af de tvende læger,
som kendte hendes duelighed, var konferensråd Saxtorph
død og konferensråd Fenger så syg, at han ikke kunde
afgive nogen erklæring; men til gengæld mødte hun
frem med en attest fra overkirurg, prof. Stein, der gik
ud på, at hun i 1830 havde anmodet ham om hans
råd i anledning af en dreng af slægten, som i 5 år havde
lidt af beneder, og som hun ønskede at behandle med
sin moders midler; da han fandt disse uskadelige, havde
han ikke haft noget at indvende derimod, og efter 5
ugers forløb var drengen helbredet, efter hans forme-