236
En Vise om Christianshavn
Du Tyske, som ikke kunde forstaa
Dansken den ædelige,
h o s dig kan du nu rundelig faa
at høre Guds Ord rige,
saa du ret vel kan forstaa,
om du ellers til Kirke vil gaa,
Guds Ord til dig er sendet.
Visen ender med Bøn og Paakaldelse:
Christianshavn, jeg dig befal
den naadige Gud og blide,
hans Engle udi Hobetal
dig vogte fra al Kvide . . .
Gud bevar sit hellige Ord
med Sakram enterne begge,
at de maa være i deres F lor
og Syndsens Fu lhed læge;
giv du Lærer retsindig og fin,
som med Levnet og Lærdom din
din Kirke kan opbygge.
Guds Beskærmelse nedbedes over Kong Kristian, —
und ham at regere fredeligt! — Over vor Prins med sin
kære Prinsesse1);
velsigne dem med din Gave god
med Livsfrugt, saa det kongelig Blod
ved dem bestandig kan blive.
Over Hertug Frederik, den fromme B iskop2), og de
andre kongelige Børn:
Jesu, du vær deres Værn
i Gudsfrygt de frem vokse.
Over Danmarks Raad og ridderlige Stand, saa og
hver Adelsmand
Den udvalgte Prins Christian og Prinsesse Magdalene Sibylle.
2) Den senere Kong Frederik III, 1634—47 Ærkebiskop af Bremen.