306 / 569
300
Kongens Møller i Københavns Len
man kunde befrygte at mangle Vandkraft i den, og op
bragt herover befalede Kongen 1635, at af de Haand-
værkere, som liavde ledet Bygningen af Møllen, skulde
den ene sættes i Jærn paa Bremerholm og den anden
i Blaataarn. Af Hensyn til Vandmanglen blev den kort
derefter indrettet saaledes, at den ogsaa kunde benyttes
som Hestemølle. Det er derfor vel ogsaa den, angaaende
hvilken Nielsen mener, at den har ligget længere fra
den egentlige Vandkunst, nærmest i Farvergade.
Efter at Farveriet og den ældre Valkemølle 1620
var bievne overdraget til Klædekompagniet, blev begge
Valkemøllerne 1649 skødede til Niels Aagesen, en af
Byens mest ansete Mænd, der var og vedblivende blev
hædret med mange Tillidshverv. Han var saaledes 1626
med til at underskrive en Ansøgning om Toldfrihed, saa
ledes som den skulde være lovet i Stadens Privilegier,
var 1648 blandt dem, der havde Fuldmagt til at vælge
Frederik III til Konge, fik 1650 Fuldmagt angaaende
Prins Christians Valg, blev 1658 valgt til en af de 32
Mænd, var med til at stille Forslag til Magistraten om
de Privilegier, Kongen havde lovet Staten, skulde ifølge
de 32 Mænds Artikler sammen med Borgmestre og 3
andre Mænd føre Tilsyn med Brygning af 01 samt Ud
skænkning af Vin og fremmed Drik og var endelig ogsaa
Kirkeværge for Set. Nikolaj Kirke. I Grundtaksten 1661
nævnes han som havende en Vaaning paa Vandkunsten
med
2
Møller, medens han i øvrigt boede paa Øster
gade, og 1653 havde Kongen tilskødet ham et Fjælehus
ved Stranden ved hans Valkemølle.
II.
Paa et helt andet Sted i København fandtes der
ogsaa et Strøg, som egnede sig til forskellige Anlæg.
Det var det Terrain, som indtoges af
Set. Klare Kloster