302 / 569
296
Kongens Møller i Københavns Len
bækken1). 1632 lod Kongen sætte Fisk i Dammen, og
af og til synes Mølledæmningen at have voldt Ulempe.
1601 frafaldt Kongen saaledes et Aars Afgift af Vand
møllen, for at Mølledæmningen igen kunde blive istandsat.
Foruden denne Vandmølle fandtes der
en Hestemølle,
der var den, som Navnet Vandkunsten egentlig skyld
tes; det var en Indretning, i hvilken Vandet ved Heste
kraft pumpedes op for derfra i Render at føres over til
Slottet. Der nævnes 1599, at 57 Blyrender blev op
gravede af Stranden mellem Slottet og Vandkunsten,
formodentlig for at istandsættes. Denne Vandkunst fin
des nævnt 1547. Den var dog endnu ældre, idet den
nævnes opført 1523, og det er efter denne, at Heste-
møllestræde har faaet sit Navn.
Endnu henimod Midten af det 16. Aarhundrede
var Pladsen omkring Mølledammen for en stor Del
vistnok Eng; men efterhaanden var Bebyggelsen skre
den frem, og i Christian IV’s Tid, til Dels allerede i
Frederik II ’s, var her opstaaet flere Gader og Huse.
Blandt disse sidste kan saaledes anføres Gaasebrygger
gaarden, som Kongen 1574 tilskødede en Emanuel Smed,
og som derpaa 1578 gik over til Kongens Kældersvend, se
nere Vinskænk Jesper Skammelsen; efter den har Gaase-
gade faaet Navn. Magstræde var blevet mere bebyg
get, ligeledes Løngangsstræde og den s. Del af nuværende
Raadhusstræde, som en Tid bar Navnet Vandmølle
stræde. Ogsaa Opfyldningen paa Strandsiden maa være
skreden en Del frem; thi der nævnes ogsaa et Stræde
fra Vandmøllen ned mod Stranden.
Her i Nærheden stod ogsaa et stort, firkantet, kam
gavlet K rudttaarn, der 1637—38 findes kaldt Kongens
store Krudttaarn ved Vandkunsten, og som indeholdt
’) Ved Kloakarbejder i 1870 fandtes Rester af Mølledammen, hvori
der var kastet nogle kasserede Møllesten (Frost, Samlinger an-
gaaende København V, 1373).