303 / 569
Kongens Møller i Københavns Len
297
Kongens betydeligste Krudtforraad. Det findes nævnt
1603, og det stod dér indtil 1669, da Frederik III gav
Guldmageren Borri Tilladelse til at nedbryde det. Næv
nes maa ogsaa Farveriet ved den v. Side af Farvergade
ud imod Volden, som muligt alt var anlagt 1557 og
senere forlodes, dog kun for saa vidt, at det flyttedes
længere ned imod Vandkunsten, saa at Husene i Løn
gangsstræde Nr. 12 til 20 skulde ligge paa det nyere
Farveris Plads. Nielsen mener, at Flytningen er fore-
gaaet ca. Aar 1600, dog maa bemærkes, at der 1620—21
nævnes et nyt Farveri, opsat ved Vandkunsten, og
1621—22 et nyt Silkefarveri, som skulde opsættes paa
Vandkunsten. Imellem Farveriet og Vandkunsten til
lodes det 1620 en Privatmand at anlægge en Reberbane,
medens selve Farveriet eller snarere en Del af samme
1636 skødedes til den i det følgende nærmere omtalte
Johan Ettersen, der allerede 1633 havde faaet det i For
pagtning, og 1641—42 købte ogsaa Farveren Lukas
Hammer, der tidligere i flere Aar havde virket i F a r
veriet, en Andel i samme af Kongen.
Kongens Interesse for Vandkunsten indskrænkede
sig dog ikke til, hvad der nu lige er fortalt. Han fore
tog efterhaanden her flere Anlæg. Blandt disse var
en
Valkemølle,
som han, idet der synes at have været rige
lig Vandkraft, lod opsætte 1621—22, vel i Stedet for
en ældre, som fandtes der i Forvejen og tindes nævnt
1611— 12.
1620—21 lod han bygge en Løngang eller, som
den oftest kaldtes, den lange Løngang fra Slottet over
Havnen til Vandkunsten. Den beskrives saaledes 1654:
»Den murede Løngang rækker fra Slottets Vejrmølle
over Stranden ind i Byen til Vandkunsten, som er under
det meget høje Krudttaarn«. Det meste af den, saaledes
som den ses paa Billedet i Pontoppidans Origines Haf-
nienses af København 1618, var en for oven aaben