307 / 569
Kongens Møller i Københavns Len
301
med Tilliggende. Klostret selv laa paa den ø. Side af
nuværende Møntergade, ikke langt fra den daværende
Østervold, som formentlig har strakt sig parallelt med
Gothersgade mellem Lille Brøndstræde og Lille Regne-
gade, der angives at have været Dele af Voldgaden.
Klostrets Grund begrænsedes af denne Vold paa den
ene Side, paa den anden Side af Pilestræde og i øvrigt
af en Linie omtrent i nuværende Møntergade og af en
Linie omtrent lodret paa Volden tværs over den s. ø. Del
af Gammelmønt. Indkørslen til Klostret og Kirken skal
have været gennem Klareboderne og Møntergade.
Frederik I skænkede 1532 Klostret, efter at Non
nerne var flyttede bort, til Herr Albert Ravensberg. Denne
solgte det helt eller delvis til Borgeren og Tolderen Albert
v. Gock, hvis Enke 1547 skødede det til sin Søn Johan
v. Gock i Malmø. Senere, uvist naar, kom det atter i
Kongens Besiddelse, og
denne benyttede det og dets
Grund paa mange Maader.
Kirken benyttedes en Tid, ca. 1560, som Rustkam
mer. Der holdtes derpaa Gudstjeneste i den omtrent
fra 1574 for Byens tyske Menighed. Derpaa benyttedes
den som Bøssestøberhus og var Kongens vigtigste Kanon
støberi i Riget fra 1586
indtil 1610—11, da Støberiet
benflyttedes til nye Bygninger i Pilestræde, hvor nu
værende Nr. 40 til 48 ligger paa dets tidligere Grund.
Kirken skal ifølge Nielsen være bleven nedreven 1593,
ifølge Bruun 1620; men i Rentemesterregnskaberne siges,
at 1615— 16 blev den gamle Kirke paa Mønten ned
brudt, og det maa vel være Set. Klare Kirke, der menes,
og ikke den Kirke, som Christian IV 1611 begyndte
at opføre til Ære for sin Dronning, men som aldrig
blev fuldført.
Paa Pladsen fandtes ogsaa allerede i det 16. Aar-
hundrede en Mønt, ifølge hvilken Pladsen i Christian IV s
første Regeringsaar kaldtes Mønten, medens selve Møn-
KØBENHAVNS
KOMMUNEBIBLIOTEKER