297 / 569
Oplysninger, man ønsker, om Herbergets Beskaffenhed i
Byen, man agter sig til, om de Steder undervejs, hvor
det lønner sig at »fægte«,
0111
mulige Gendarmers Tilstede
værelse,
0111
de Landsbyer, i hvilke der kan ventes »Ge-
schenk« o. s. v., gaar man hver sin Vej. Antages nogen
af de forhadte Gendarmer at være i Farvandet, maa man,
hvis den nødvendige Pengesum til Forevisning ikke er
til Stede, holde skarpt Udkig og særlig ikke »slaa Fægt«,
saa længe Luften er besmittet af hans Nærværelse. Rundt
om i Gaarde og Huse aflægges smaa Visitter, et Sted hen
ter man sig et Stykke Brød, et andet Sted lidt Sul, en
Humpel Ost eller Pølse og maaske endog et Par Pfennige.
En »Nikkel« (5 Pf.) hist, en anden her, det fylder alt sam
men. Nu er der tilstrækkeligt til Nattelogis, somme Tider
endog et lille Overskud til et Glas 01 eller en anden Læske
drik, og hvad vil man saa mere? Kan hænde, at man i en
Bondegaard i Stedet for Mad eller Penge faar Skældsord
at høre, ja endog et Par glubske Hunde i Hælene — saa
maa Forsøget gøres
0111
et andet Sted, det byder Nødven
digheden. Maaske er man saa heldig at faa Tilladelse til
at køre et Stykke Vej med en Bondevogn, det sparer paa
Kræfterne og paa Støvlesaalerne. Hvis ikke, søger man
sig en skyggefuld Plet, hvor det bedst kan falde, og sover
en Times Tid eller to for atter at tage fat med fornyet
Kraft. Naar saa tillige Egnen er smuk med Bakker og
Dale, Skov eller Sø, og der stadig er interessante Ting at
lægge Mærke til, gaar Dagen paa den behageligste Maade.
Den ene Dag møder man maaske en Zigeuner- eller Gøg
lertrup, den anden en valfartende Pilgrimsskare med
vajende Faner og højtbaarne Helgenbilleder, som det flere
Gange var Tilfældet i Rhinegnen.
Det lakker mod Aften, i det fjerne øjnes Byen, hvor
Natten skal tilbringes, træ t og mæt — det sidste maaske
mere i aandelig end i legemlig Henseende —, men med
Følelse af at have anvendt Dagen saa godt som muligt
En københavnsk Haandværkssvend paa Vandring
291
19*