294 / 569
ikke meget fra By til By: samme Tummel, samme Færden
af Folk, der, hvad enten det er Danskere eller Tyskere,
har samme Udseende, alt noget, som man efter at have
besøgt en Række Stæder af nogenlunde ens Størrelse h u r
tig vænner sig til. Nu være det langt fra mig at lade haant
om Byerne, jeg mener kun, at man har større Udbytte
af Fodrejsen med alle dens Smaaoplevelser. I Nordeuro
pas Storstæder pulserer det samme rastløse Liv overalt, —
den Opfattelse kom jeg da til, — først længere syd paa,
nede i Italien, er Forholdet et andet. Men havde jeg her
prøvet at rejse til Fods, vilde jeg maaske ogsaa være kom
men til den Slutning, at det saa stærkt besungne italienske
Folkeliv findes nok saa udpræget i Landsbyerne og de
smaa Købstæder.
Ved den langsommere ældgamle Befordringsmaade
pr. Apostlenes Heste kan man sætte sig ind i de mange
Smaating, der gør, at man, selv bortset fra Sproget, føler
sig i et fremmed Land blandt en fremmed Befolkning,
der har sine iøjnefaldende Ejendommeligheder. Hvor me
get interessant vilde der ikke blive fremdraget, dersom det
ikke faldt saa svært for den jævne Mand at fæste sine
Oplevelser og Indtryk paa Papiret. Jeg har truffet Men
nesker, der har strejfet Hundreder og atter Hundreder af
Mile Størsteparten af Europa rundt uden en Øre i Lom
men ved Rejsens Begyndelse og dog klaret sig stolt. Hvad
maa der ikke under slige Forhold opbydes af Energi for
ikke at tabe Humøret. At rejse uden Penge er da ogsaa
en Kunst, som kun de færreste forstaar til Gavns, f. Eks.
naar det gælder om at undgaa de ret talrige Gendarmer
paa Tysklands Landeveje, der forlanger Rejsepenge og
Papirer foreviste.
En Grund til, at det omflakkende Liv tiltalte mig saa
meget, er den, at jeg valgte Sommertiden dertil, den Tid,
da alt staar i sin fulde Flor, da der er Varme i Luften
og man ikke har Efteraarets eller Vinterens barske Vejr
288
En københavnsk Haandværlcssvend paa Vandring.