289 / 569
Pestliuspengene.
283
efter, under behørig Legitimation passerer til Udgift i Nor-
druplund Godses Regnskab for indeværende Aar.
De ville derhos drage Omsorg for den aarlige Indbetaling
af bemeldte Udgift for Fremtiden.«
Blandt de øvrige Kirkeejere var der een, C. P. Holm
i Slagelse, der erklærede sig villig til for Fremtiden at
betale 3 Mark aarlig af Gjerlev Kirke, medens han der
imod ikke vilde betale Restancerne. Alle de andre sagde
rent ud Nej, og selv Holm betalte, da det kom til Stykket,
ingenting.
Men Universitetsdirektionen var altsaa »efter anstillet
Undersøgelse« kommen til det Resultat, at Pesthuspengene
opkrævedes med Rette. Denne Oplysning er ikke uden
Interesse. Maaske betyder den kun, at det af de paagæl
dende Kirkers Regnskaber kunde ses, at Afgiften tidligere
var bleven betalt. Men den kunde ogsaa vække en Fo r
modning om, at Universitetets Arkiv gemte de Oplys
ninger, som hidtil forgæves var søgt alle andre Steder, og
at Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler, livis
den var bleven spurgt yderligere, kunde have bragt hele
Spørgsmaalet paa det rene. Men ingen spurgte, og det
Spor, som her muligvis viste sig, blev ikke forfulgt.
Fattigvæsenet nøjedes med at indstille til Kancelliet,
at man nu lod Fordringerne bortfalde, da det af Mangel
paa Beviser ikke vilde nytte at anlægge Sag. Og Kancel
liet skyndte sig at gribe denne nemme Udvej og resol
verede under 10. Marts 1832, at Afgiften for Fremtiden
skulde bortfalde, »for saa vidt samme ej kan erholdes« 1).
— Kancelliet var nu kommen langt bort fra sit Stand
punkt i 1788, da det slog fast, at disse Pesthuspenge kunde
inddrives paa samme Maade som kongelige Skatter.
Herved blev det. Pesthuspengene opførtes endnu i
nogle Aar i Fattigvæsenets Regnskaber med det tidligere
Beløb 32 Rdlr., skønt denne Sum sikkert aldrig er bleven
x) Trykt Uddrag i Reskriptsamlingen.