285 / 569
Pesthuspengene.
279
Giersing til Nørager, udbad sig Oplysning om, naar denne
Afgift var paalagt, da der ingen Dokumenter fandtes ved
Kirken, som kunde give ham Oplysning derom. Forvalter
Voss paa Hindholm betegnede for Kirkerup Sogns Ved
kommende Afgiften som »en ulegitimeret Fordring«.
Fattigvæsenets Direktion gjorde sig naturligvis al
Umage for at skaffe de manglende Bevisligheder til Veje,
men det lykkedes ikke. Dens Bogholder, C. P. Hjelte,
erklærede, at der ikke i de Papirer, hans Kontor var i
Besiddelse af, fandtes noget om Oprindelsen til Pesthus
pengene; han vidste kun, at de i 1709 var bleven opkræ-
vede under Benævnelsen: Afgift af Kongens Kirker i Sjæl
land. Raadstuearkivaren C. M. Winther fandt endnu m in
dre; han svarede blot: Er ikke at finde.
Med disse meget mangelfulde Oplysninger sendte Di
rektionen den hele Sag ind til Rentekammeret, hvor den
jo allerede havde været nogle Gange før. Og Kammeret
var for sit eget Vedkommende medgørligt; det tog Oplys
ningerne, som de var, og tilskrev Amtmændene, at de kon
gelige Kirker, der tidligere havde betalt Pesthuspenge,
fremdeles skulde betale dem. Hvad de private Kirkeejere
angik, henvendte Rentekammeret sig til Amtmand Ste-
mann i Sorø og udbad sig lians Betænkning i Sagen.
Kammerherre Stemann, senere i en lang Aarrække
Danmarks Statsminister, var utvivlsomt den klogeste af
alle dem, der havde haft med Pesthuspengene at gøre, og
hans Betænkning*) er meget interessant. Om Afgiftens
Oprindelse kan han lige saa lidt som de andre give nogen
Oplysning; men flere Bemærkninger i hans Skrivelse tyder
dog paa, at han ha r kendt mere til den Sag end det, han
rent ud fortæller. Han fremsætter det overraskende
Spørgsmaal, »hvorfor de Kongen forhen tilhørende Kirker
mere end andré Kirker med saadan Afgift skulde være
*) Trykt i Uddrag i Reskriptsamlingen ved 9. Jan. 1827.