286 / 569
280
Pesthuspengene.
bebyrdede«. De savnede Oplysninger om Afgiftens Op
rindelse mener han maa kunne findes i Danske Kancellis
Arkiver, »igennem hvilket Kollegium de fleste Pesten an-
gaaende Foranstaltninger formentlig ere emanerede, lige
som samme ogsaa har Overtilsynet med Kirkevæsenet«.
Naar saaledes først Spørgsmaalet om Afgiftens Oprindelse
er bragt paa det rene, finder han det rettest, at den frem
tidig indbetales ved Landemodet ligesom Kirkernes øvrige
Ekspenser.
Henvisningen til Kancelliets Arkiv som det rette Sted,
hvor man skulde søge de manglende Dokumenter, maa
skyldes Stemanns egen Indsigt i Statsforvaltningens Ma
skineri; men det vilde næsten være for stor en Kompli
ment til hans Skarpsindighed at antage, at han af sig selv
har fundet paa Antydningen af, at ogsaa andre end de
oprindelig kongelige Kirker skulde betale Pesthuspenge,
eller paa Forslaget
0111
, at disse Penge burde indbetales
paa Landemodet. Netop disse to Punkter omtales i Jens
Lauridsen Wolfs Bog fra 1654, og rimeligvis har Stemann
sin Viden fra denne Kilde, skønt han ikke nævner den.
Derimod fremhæver han, at det eneste »offentlige Doku
ment«, hvori han har fundet Pesthuspengene omtalt, er
den før nævnte Kancelliskrivelse fra 1788 angaaende Af
giftens Inddrivelse. Men Wolfs Bog var jo ikke noget
»offentligt Dokument«; og har Stemann kendt den, har
han i hvert Fald som stiv Bureaukrat ikke fundet Anled
ning til at omtale den i en officiel Embedsskrivelse.
Fattigvæsenets Direktion modtog derefter følgende
Svar fra Rentekammeret:
. . . Ligesom vi tidligere havde ladet foretage Eftersøg
ninger i Kammerets Archiv om Oplysninger angaaende om
handlede Pesthuuspenge, saa have vi og, efter Modtagelse af
Geheime-Conferentsraad Stemanns berørte Skrivelse, paa nyt
ladet eftersee sammesteds,
0111
der ikke var at finde nogen
Oplysning i Særdeleshed om, naar og i hvilken Anledning,
eller hvorledes, bemeldte Pesthuuspenge maatte i sin Tid være