Pesthuspengene.
285
varede kirkelige Arkivalier. Og da det blev min Tur at
undersøge Spørgsmaalet
0111
Pesthuspengenes Oprindelse,
gik jeg derfor til Sjællands Bispearkiv og gav mig til at
gennemlæse Akterne fra Landemoderne i Roskilde.
Imellem al den latinske Præstelærdom, som fylder
disse Akter, fandt jeg da ogsaa, hvad jeg søgte: Meddelel
sen om, at Kongens Brev om Pestlnispengene var læst
paa Roskilde Landemode d. 11. Juni 1645 1). Kort før
denne Datum maatte altsaa Kongebrevet være udstedt,
og med den som Holdepunkt var det jo let nok endnu en
Gang at se efter i Kancelliets Arkiv, om det saa ofte efter
søgte Brev muligvis skulde findes der alligevel. Og ganske
rigtig! — der var intet i Vejen. Brevet staar paa sin Plads
i Brevbogen under sin Datum, 4. Maj 1645. Det lyder saa-
ledes:
Til Biskoppen i Sjælland.
Christian IV. Vor synderlig Gunst tilforn!
Eftersom Vi til de armes Underholdning her udi Pest
huset naadigst haver forordnet, at der af hver Kirke udi vort
Land Sjælland, hvis Indkomst sig kan beløbe til
10
Pund Korn,
aarligen skal udgives og til Provsten udi hvert Herred leveres
1 Rdlr., og af hver Kirke, hvis Indkomst sig saa højt ikke kan
bedrage, Vs Rdlr., hvorom Vi Lensmændene her i vort Land
Sjælland, Universitetet og Roskild Capittel og naadigst haver
tilskrevet, da hede Vi Eder og naadigst ville, at I forskrevne
Penge til hver Dionysii Landemode af Provsten annammer og
dennem siden Forstanderen for Pesthuset overleverer, som
dennem til de fattiges Bedste skal vide at anvende. Dersom
og imod al Forhaabning forskrevne Penge til bestemte Tid
ikke fremkommer, ville Vi naadigst, at I Eders underdanigste
Beretning derom udi Vort Cancelli skal gøre, saa fremt I ikke
') Meddelelsen har følgende O rdlyd: Recitatæ sunt etiam Lit. Regne
de pecunia é Templis Selandiæ levanda, et Episcopo ad Synodum
Dionysianam qvotannis tradenda, qvæ insumetur usui infirmiorum,
qui in publicis viis mendicant et a Rege m ittuntur in nosodo-
chium , his Hafniæ destinatum, qui peste laborant. (Sjællands
Stifts Synodalakter 1540—1680, Pg. 278).