Pesthuspengene.
281
paabudne eller særskilt paalagte de Kongen tilhørende Kirker,
samt om denne Afgivt endnu vedvarede i Aaret 1774, da de
Antvorskovske Godser med disses Kirker bleve af Kongen
solgte. Men tilstrækkelig Oplysning i saa Henseende fandtes
ikke.
Ved tjenstligst at melde dette . . ., maa Kammeret, som
ikke seer sig i Stand til at foretage videre i Henseende til
meerbemeldte Pesthuuspenges Betaling af de ovenbenævnte,
ei længer Kongen tilhørende, Kirker i det forrige Antvorskov
ske Rytterdistrict, tjenstligen overlade til den Kongelige Direc
tion, om Samme maatte finde det for godt, efter Geheime-
Conferentsraad Stemanns Forslag at søge af Kjøbenhavns
Magistrats Archiv eller af det danske Cancellies Archiver til-
veiebragt en. muligen fyldestgjørende Oplysning
0111
forom-
handlede Afgivt og, efter Omstændighederne, at gjøre Fattig
væsenets formentlige Fordringer til oftnævnte Kirkers Eiere
gjeldende hos disse. '
»
Rentekammeret den 3die Juni 1826.
Dermed var Rentekammeret ude af Sagaen, og Fattig
direktionen forsøgte nu sin Lykke hos Kancelliet. Den
fremstillede udførligt hele Sagens Gang og lagde ikke Skjul
paa, at den befandt sig i en vanskelig Stilling over for
dem, der ikke vilde betale. »Naar denne Afgift har taget
sin Begyndelse, eller efter hvilken Bestemmelse dette er
sket, derom har man, skønt al mulig anvendt Umage, hid
til ikke været saa heldig at have kunnet erfare noget.«
Direktionens Skrivelse er af 10. Oktober 1826, Kan
celliets Svar af 9. Januar 1827; der har altsaa ikke manglet
Tid til grundige Undersøgelser. Men da Kancelliets Svar
endelig kommer, lyder det kort og kategorisk paa, »at
der i Kancelliets Arkiv ej findes nogen Oplysning betræf
fende den omhandlede Afgift«. Paa dette Punkt er det, at
den største Fejl i denne langvarige Skattehistorie er be-
gaaet. Det var i Kancelliet, de paagældende Oplysninger
skulde findes, — deri havde Kammerherre Stemann Ret.
Kancelliembedsmændene kunde med al Sandhed attestere,
at de ikke havde fundet dem. Men naar de afgjorde Sagen