Previous Page  287 / 569 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 287 / 569 Next Page
Page Background

Pesthuspengene.

281

paabudne eller særskilt paalagte de Kongen tilhørende Kirker,

samt om denne Afgivt endnu vedvarede i Aaret 1774, da de

Antvorskovske Godser med disses Kirker bleve af Kongen

solgte. Men tilstrækkelig Oplysning i saa Henseende fandtes

ikke.

Ved tjenstligst at melde dette . . ., maa Kammeret, som

ikke seer sig i Stand til at foretage videre i Henseende til

meerbemeldte Pesthuuspenges Betaling af de ovenbenævnte,

ei længer Kongen tilhørende, Kirker i det forrige Antvorskov­

ske Rytterdistrict, tjenstligen overlade til den Kongelige Direc­

tion, om Samme maatte finde det for godt, efter Geheime-

Conferentsraad Stemanns Forslag at søge af Kjøbenhavns

Magistrats Archiv eller af det danske Cancellies Archiver til-

veiebragt en. muligen fyldestgjørende Oplysning

0111

forom-

handlede Afgivt og, efter Omstændighederne, at gjøre Fattig­

væsenets formentlige Fordringer til oftnævnte Kirkers Eiere

gjeldende hos disse. '

»

Rentekammeret den 3die Juni 1826.

Dermed var Rentekammeret ude af Sagaen, og Fattig­

direktionen forsøgte nu sin Lykke hos Kancelliet. Den

fremstillede udførligt hele Sagens Gang og lagde ikke Skjul

paa, at den befandt sig i en vanskelig Stilling over for

dem, der ikke vilde betale. »Naar denne Afgift har taget

sin Begyndelse, eller efter hvilken Bestemmelse dette er

sket, derom har man, skønt al mulig anvendt Umage, hid­

til ikke været saa heldig at have kunnet erfare noget.«

Direktionens Skrivelse er af 10. Oktober 1826, Kan­

celliets Svar af 9. Januar 1827; der har altsaa ikke manglet

Tid til grundige Undersøgelser. Men da Kancelliets Svar

endelig kommer, lyder det kort og kategorisk paa, »at

der i Kancelliets Arkiv ej findes nogen Oplysning betræf­

fende den omhandlede Afgift«. Paa dette Punkt er det, at

den største Fejl i denne langvarige Skattehistorie er be-

gaaet. Det var i Kancelliet, de paagældende Oplysninger

skulde findes, — deri havde Kammerherre Stemann Ret.

Kancelliembedsmændene kunde med al Sandhed attestere,

at de ikke havde fundet dem. Men naar de afgjorde Sagen