281 / 569
Pesthuspengene.
275
Det hedder lier (fol. 13) under
Sjællandske Kirkers Pension til Pestliuset.
Saasom denne aarlige Indkomst af dette Stifts Kir
ker forringes og mærkeligen aftager, formedelst en stor
Del af Kirkerne deres Fattigdom, saa kan heller ingen
vis Summa herom fattes, men aleneste dette Aar bekom
met
Penge 106 Rdl. 2 Ort.
Altsaa allerede 20 Aar efter Kristian IV.s Død er
denne Indkomst mærkeligen forringet paa Grund af Kir
kernes Fattigdom. Og det synes, som om man staar gan
ske magtesløs over for denne Utilbøjelighed til at betale
og i Stilhed indretter sig paa at nøjes med hvad man kan
faa.
Under disse Vilkaar maatte Beløbet jo snart gaa
yderligere ned, men vi mangler Materiale til at følge
denne Nedgang i Enkelthederne. Der forløber 40 Aar,
inden vi igen hører noget om Pesthuspengene, og i dette
Tidsrum er den vigtige Forandring sket, at man har hørt
op med at kræve Afgiften af
alle
sjællandske Kirker og
har indskrænket den til kun at gælde de Kirker, som
Kongen ejede. Hvorledes denne Forandring er kommen
i Stand, kan ikke oplyses. Nogen udtrykkelig Bestem
melse derom er ikke fundet, og Sandsynligheden taler for,
at det er en Praksis, som har udviklet sig og er bleven
fæstnet, fordi de private Kirkeejere var de vanskeligste
at faa Pengene fra, medens de kongelige Kirker betalte.
Hvad vi ved, er kun, at i 1709 omtales Pesthuspen
gene som £n »Afgift af Kongens Kirker i Sjælland«.
Ved det blev man staaende, og Fattigvæsenets Di
rektion maatte i den følgende Tid være tilfreds, naar
blot den kunde forhindre, at de kongelige Kirker gik
samme Vej som de øvrige.
Faren herfor var nærliggende, efterliaanden som de
18*