280 / 569
274
Pesthuspengene.
hos nogen af de mange, som i Tidens Løb har faaet
Spørgsmaalet om Pesthuspengenes Oprindelse fo relag tx).
Efter Wolfs Beretning — og vi kan straks sige, at
denne er fuldkommen rigtig — er Pesthuspengene altsaa
paabudt af Kristian IV, og de skulde svares af
alle
Kir
ker paa Sjælland. Noget Regnskab over, hvor stort et
Beløb de indbragte i de første to Aartier, kendes ikke,
ej heller kan man regne sig dertil ved at optælle, hvor
mange Kirker der dengang fandtes paa Sjælland; thi der
vilde jo endnu mangle Oplysning om, hvor mange af dem
der betalte en hel Rigsdaler, og hvor mange kun en halv.
I senere Tider, da de enkelte Kirkers Afgifter er kendt,
viser det sig, at godt en Femtedel (11 Kirker af 53) be
talte 1 Rdlr., Resten
1/2
Rdlr. Gaar man ud fra, at det
samme Forhold engang har været gældende for alle Sjæl
lands Stifts Kirker, vil man komme til et Beløb af godt
200 Rdlr., som samtlige halvfjerde Hundrede sjællandske
Kirker har betalt — eller skullet betale.
Det er nemlig tvivlsomt, om de nogen Sinde har be
talt alle sammen. Der viser sig i hvert Fald en gennem
ført Utilbøjelighed hos Kirkeejerne til at erlægge dette
Beløb, og da vi første Gang faar en Opgivelse af, hvor
meget Pesthuspengene indbragte, var Beløbet allerede
langt under den ovenfor beregnede Sum.
Denne ældste Oplysning om Pesthuspengenes Ind
betaling findes i en Protokol i Raadstuearkivet fra 1670
med Titlen: »Kort Underretning om de fattiges Midler
her i Stadén«. Den hører til den Samling af historisk
Materiale, som Præsident Peder Resen fik tilvejebragt, og
den indeholder en Oversigt over det københavnske F a t
tigvæsens Indtægter og Udgifter i Regnskabsaaret fra Phi-
lippi & Jacobi Dag (l. Maj) 1668 til Aarsdagen 1669.
*) Nyere Forfattere har naturligvis kendt Wolfs Beretning. Den
anføres saaledes i Kbhvns. Hist. III, 342 o g i »Kbhvns. Kommune
hospital 1863—1913«, S. 13.