275 / 569
Københavns Havn
269
aksler, samtidig med at Kontravægtene paavirker Klap
perne gennem Charmerer ved Klaphalernes Endepunkter.
Men medens ved vore andre Klapbroer, f. Eks. Børsbroen
og Frederiksholmsbroen, Kontravægtene er ophængte un
der Klaphalerne og under Klappernes Op- og Ilukning be
væger sig gennem Vandet, har Ingeniør Strauss anbragt
Kontravægtene over Brobanen og gennem Støtter eller
Ben ladet dem hvile oven paa Klaphalernes Charmerer.
For at styre Kontravægtene under Bevægelsen maa der
da over Brobanen, o: over Trottoirerne, anbringes faste
Opstillinger, Taarne, som det efter
Strauss
’ Formening
maatte være muligt at give en saadan kunstnerisk Udsty
relse, at de sammen med de over Kørebanen anbragte
Kontravægte dannede et harmonisk Hele. Fordelene ved
at anbringe Kontravægtene paa denne Maade er iøjnefal
dende ved Klapper af stor Længde og Vægt, hvor det altid
vil knibe med at give Klaphalerne en tilsvarende stor
Længde; Kontravægtenes Rumfang bliver væsentligt m in
dre, end naar de er nedsænkede i Vandet, og de kan over
Brobanen kontrolleres til enhver Tid. Vilde man lade
Kontravægte, anbragte under Brobanen, bevæge sig i Hul
rum i Strømpillerne, vilde disse faa meget store Dimensio
ner og Anlægsudgiften derved vokse stærkt.
Under et Besøg i Nordamerika i 1904 foranledigede
jeg derfor af Ingeniør
Strauss
udarbejdet en Skitse efter
hans System til en Bro, omtrent svarende til de herværen
de Forhold, og paa dette Grundlag blev der derpaa af
Havnevæsenet med kunstnerisk Assistance af nu afdøde
E tatsraad
V. Dahl erup
udarbejdet et Projekt efter Strauss-
Typen (dog med Klapper, der stemmede mod hinanden i
lukket Stilling). Da det med Hensyn til Udgiften ikke spil
lede nogen større Rolle, om Afstanden mellem Strømpil
lerne var 90 eller 80 Fod, gjordes denne Afstand 90 Fod.
Medens Kørebanens Bredde var 22 Fod, fik Trottoirerne
en Bredde af
8
Fod paa Klapperne og llV
2
Fod paa de