279 / 569
Pesthuspengene.
273
bekræfter kun, hvad man ogsaa paa mange andre Maa-
der faar at vide: at vore Forfædres Kendskab til den histo
riske Udvikling var saa langt ringere end vore Dages, og
at Evnen til at udnytte Arkiverne i fordums Tid var
meget mangelfuld. Vi ved paa de fleste Punkter mere
om Fortiden, end Fortiden selv vidste. Dette gælder i
al Almindelighed, og det gælder ogsaa om Pestluispenge-
nes Oprindelse.
I nærværende Tilfælde er det endda særlig paafal
dende, at man har maattet give helt blank op, hver Gang
der blev spurgt om, hvad Pesthuspengene egentlig var;
thi blot ved at læse i den almen tilgængelige trykte Lite-
ratu r kunde man have faaet i hvert Fald noget at vide
om dem. Men heller ikke denne Vej er bleven forsøgt.
Bogverdenens Oplysninger om Pesthuspengene har været
lige saa nkendte i Fortiden som Arkivernes Indhold.
I 1654 udgav Boghandler Jens Lauridsen Wolf en
Danmarksbeskrivelse under Titlen: »Encomion Regni
Daniæ, d. e. Danmarkes Riges Lov«. Heri omtaler han
ogsaa det uden for København opførte Pesthus og fort
sætter derefter mecl følgende Oplysning: »Og af Hans
Majestæt højlovlig Ihukommelse Kong Kristian IV bevil
get og paabudt, at der skal leveres fra hver Kirke udi
Sjælland, som haver 10 Pund Korn til Tiende, 1 R. Specie
Daler til samme Pesthus for København, og hvilken rin
gere Indkomst haver en halv Rigsdaler levere og give
skal til hvert Aars Dionysii Landemode udi Roskilde, til
de fattiges hedste der inde at anvendes«.
At denne Afgift, som alle sjællandske Kirker skulde
svare til Pesthuset i København, netop er de Pesthus
penge, hvoraf nu kun den sidste Rest er tilbage, ligger
jo lige for. Og skønt Wolfs Beretning ingenlunde er ud
tømmende og navnlig ikke har nogen Beviskraft over for
modvillige Betalere, kunde den dog have givet et Finger
peg til Spørgsmaalets Besvarelse. Men den nævnes aldrig
18