390 / 569
384
Stadsmusikanten
spillet lige saa godt, som man i flere Aar har hørt den
udføre ved Karusselbanen.«
Nyholm: »Skal Vederpartens Slutning betyde noget,
saa maatte Stadsmusikanten være Censor i Musikkens
Rige; thi var al Musik underlagt hans udelukkende Ret,
saa maatte utvivlsomt endogsaa Liszt og Ernst og andre
verdensberømte Kunstnere, der har besøgt København,
erhvervet Stadsmusikantens Tilladelse til at lade sig høre.
Mon Hr. Filssel tror at kunne prætendere det?«
Larsen: »Citanten indrømmer, at Liszt og Ernst er
Kunstnere, at deres Præstationer ikke gribe ind i hans
Rettigheders Sfære. Han har heller ikke forlangt, at de
skulde bede ham
0111
Tilladelse til at optræde. Men følger
deraf, at Lumbye er en Kunstner, eller at enhver anden,
der kalder sig Kunstner, er det? Følger deraf, at alle
Lumbyes Lejesvende er Kunstnere? — Frissel kan godt
præstere højere Musik: saaledes har han f. Eks. oftere
efter Engagement af det forrige venskabelige Selskab op
ført Koncerter for dette. Men Tjenesten i København vil
ganske ophøre at være en Tjeneste, hvis denne Sag tabes
for Citanten. Enhver Musikus vil da kalde sig Kunstner,
Medlem af Lumbyes Kunstnerselskab, Artist fra Tivoli, og
under dette Flag uhindret kunne opføre Lumbyeske
Danse osv. til Baller, Bryllupper, private og offentlige
Gilder, ja paa alle Danseboder og Karusselbaner; thi han
bliver jo aabenbart ved at være Kunstner, om end han
viser sin Kunst paa Steder, der ikke besøges af Tivolis
Publikum.«
»Den fremlagte Fortegnelse viser, at Musikken i Ti
voli er — hvad ogsaa Sagens Natur tilsiger at den maa
være — af en lettere Natur. Størstedelen er arrangerede
Operanumre, Potpourrier, Theaterdanse, Marscher, Valtse,
Galoppader og Polkaer. At dirigere Opførelsen af de
Ouverturer og Symfonier, der af og til gives i Tivoli,
er ikke over Citantens Kræfter, — derfor borger hans