Stadsmusikanten
gen af Aaret 1797 til København og blev ansat i fornævnte
Egenskab ved den kgl. Livgarde til Fods, hvor jeg forblev
til 1. April 1802, da jeg allernaadigst blev ansat ved 1.
Klarinetstemme i det kgl. Kapel, hvorved jeg forblev til
Aaret 1827, da jeg formedelst Øjensvaghed, efter Ansøg
ning, blev ansat ved
2
. Stemme.
Min Gage er 550 Rd. r. S. aarlig, hvilket er alt, hvoraf
jeg skal ernære min Kone og
6
Børn, af hvilke 2 Sønner
er ansat som Elever ved Deres Majestæts Theaters Danse
skole, og en Søn er Elev af det kgl. Kunstakademi.«
Hauch fremsendte denne Ansøgning tillige med de
lire andre fra Barth, Krog, Iveck og Milde med en Anbe
faling, som ikke var til at tage fejl af. »Jeg tillader mig«,
skrev han, »blandt de ovennævnte fem Medlemmer af det
kongelige Kapel fortrinligen og paa det bedste at anbefale
Klarinettist C. G. Fiissel, som med megen Duelighed, gode
musikalske Kundskaber og ved sin ordentlige, sindige og
gode Opførsel efter min Formening er lige saa fuldkom
men kvalificeret til at erholde den ledigværende Stads
musikanttjeneste, som han ivrigen ønsker og attraar
samme.« — Fiissel fik derefter Bestalling som Stadsmu
sikant d. 27. Okt. 1830 r) .
Det viste sig snart, at de, der i 1830 havde hævdet,
at Stadsmusikantens Embede allerede havde overlevet sig
selv, havde set rigtig. Fiissels trediveaarige Embedstid
blev kun en yderligere Bekræftelse paa, at Tiden længst
var løbet fra denne Institution. Musikken dyrkedes nu i
København i et saadant Omfang og med en saadan Be
gejstring, at den ganske unddrog sig den kommunale
Embedsmands Kontrol. »Musikforeningen« blev stiftet i
1836 og samlede snart den hele Musik verden til sine store
Koncerter. Hobois terne ved Fodgarden og ved Kronens
Regiment gav i 1841 »Koncert å la Strauss« i Hotel
9 Alle Ansøgningerne samlede ved 2. Sekr. 1830 Nr. 96.