383 / 569
Stadsmusikanten
377
Allerede da Frost døde, var Stadsmusikantens Em
bede i Virkeligheden en forældet Institution, og Flertallet
i Københavns Magistrat var klartskuende nok til at for-
staa dette. I en Forestilling til Kancelliet af
6
. Jan. 1830
fremhævede Magistratens Flertal de mange Grunde, som
talte for Embedets Nedlæggelse: Erfaringerne fra Frosts
Embedstid havde noksom vist, at baade Stadsmusikanten
selv og de Klubber og andre, som benyttede hans Assi
stance, var utilfredse med det bestaaende Forbold, og fra
begge Sider var Magistraten idelig bleven plaget med Be
sværinger. Den monopoliserede Stilling, som Stadsmusi
kanten indtog, var utidssvarende og vilde altid medføre
en Tvang for Publikum og give bestandig Anledning til
Trætter og Retssager. Og de Forhold, der muligvis i ældre
Tider havde gjort et saadant Embede nødvendigt, eksiste
rede ikke mere nu, »hvor overalt Musikken i private Cirk
ler og Familier dyrkes langt mere end i ældre Tider.« De
foreslaar altsaa, at Embedet ikke mere bliver besat.
Men et Mindretal bestaaende af Borgmestrene Schæf-
fer og Hammerich og Raadmand Moller kunde ikke gaa
med hertil. De ansaa det »for saare betænkeligt at op
hæve et saadant Stadens Embede, som nu i saa lang Tid
bar eksisteret, uden at det kan siges at have været til no
gen Byrde for Publikum.« De frygter, at Priserne vil
blive opskruede, naar den autoriserede Takst falder bort,
de ængster sig for Kirkemusikkens Udførelse og for Ba-
suniblæsningen, naar Orlogsskibe løber af Stabelen, og de
drister sig endogsaa til at minde om Reskriptet af 1780,
der gennem Stadsmusikantens Virksomhed vilde udbrede
en bedre Smag i Musikken.
Der kom saaledes to Indstillinger fra Magistraten til
Kancelliet, og det blev Mindretallet, som sejrede. Kan
celliet bestemte, at Pladsen igen skulde besættes, og hen
viste Magistraten til derom at forhandle med Chefen for
9. Carl Gottlob Fussel 1830—60.