388 / 569
382
Stadsmusikanten
d’Angleterre, og snart dannede den unge H. C. Lurnbye,
der en Tid havde været Svend hos Stadsmusikanten, sit
eget Orkester og opførte den ene Koncert efter den anden
uden at skænke sin gamle Mesters Privilegium en Tanke.
Samtidig gik det tilbage med de gammeldags Former
for Morskab. I en af sine Skrivelser til Magistraten klager
Stadsmusikanten over, at omtrent det halve Antal af Sta
dens Danseboder Tid efter anden er blevet inddraget af
Politiet. Derimod afholdes nu efter specielle Tilladelser
den ene »Lystighed« efter den anden i kongelige Haver
og Slotte, til hvilke man ikke anser sig forpligtet til at
benytte hans Assistance. Det er Lieutenant Carstensens
»Wauxhalls«, han sigter til. Fiissel havde straks forsøgt
at standse dem ved et Sagsanlæg, men var bleven nødt til
atter at lade Sagen falde.
Men rent galt blev det først, da Georg Carstensen i
1843 aabnede Tivoli med Lumbye som Dirigent i Koncert
salen. De tidligere Forlystelsesetablissementer paa Vester
bro havde dog vist Fiissel et vist Hensyn. Theaterejer
Petoletti havde betalt ham en aarlig Afgift for at faa
Lov til at benytte hvilke Musici han vilde i sit Theater;
og da et Selskab af franske Bjergsangere i 1840 kom til
København, ansøgte de pænt om hans Tilladelse til at
benytte Hoboister til Assistance. Stadsmusikanten var
velvillig og erklærede, at han ikke vilde lægge dem nogen
som helst Hindring i Vejen. Men inde i Tivoli spillede
nu Musikken hver Sommeraften, uden at nogen havde
tænkt paa at spørge Stadsmusikanten om Forlov.
Da Klager til Magistraten intet hjalp, skred Fiissel
til at anlægge Sag mod Tivoli. Han forlangte en E rstat
ning af mindst 4000 Rdlr. med Renter for det Tab, han
havde lidt i sin Næringsvej ved, at Etablissementet lod
opføre Musik af uberettigede Personer. Fiissels Sag førtes
af Overretsprokurator L. G. Larsen, senere Borgmester i
København, medens Overretsprokurator, senere National