378 / 569
372
Stadsmusikanten
den sidst tilkomne var Konditor
Firmenich,
der i 1816
begyndte at give Wauxhalls og Koncerter i Rosenborg
Have. Han betjente sig herved af Livgardens Hoboister,
og det første Aar gik det ret fredeligt, da han betalte Stads
musikanten 25 Rdlr. for hver Aften, Hoboisterne spillede.
Men da han gentog Festerne i 1817, vilde han intet be
tale, og heri bestyrkedes han af Overhofmarskallen, der
gjorde gældende, at naa r Hans Majestæt havde overladt
en ham tilhørende Bygning eller Have til en privat Mand
og til et bestemt Brug, saa vedkom det ikke Stadsmusi
kanten. Kancelliet var dog noget mere imødekommende.
Det paalagde Magistraten at forsøge paa at forlige de to
Parter i Mindelighed, og hvis dette ikke lykkedes, da at
henvise dem til Domstolene. Magistratens Mægling lyk
kedes for denne Gang, og Konditoren gik ind paa ligesom
det foregaaende Aar at betale Stadsmusikanten 25 Rdlr.
pr. Aften. Men dermed synes disse Fester at være gaaet
i Staa, og da de blev genoptaget nogle Aar senere, næg
tede Firmenich paa ny at betale noget som helst til Frost.
Stadsmusikantens Plager var ikke en, men mange,
og stadig blev der fundet paa nye Kunster, hvorved Publi
kum kunde undgaa at betale til ham. Efterhaanden som
det blev almindeligere at have et Klaver i Huset, var der
altid Folk, endogsaa professionelle Musikere, som vilde til
byde at spille til Dans paa et saadant Instrument — uden
Betaling. Forgæves foreslog Stadsmusikanten, at dette
skulde forbydes. Og der -var Steder, hvor man dansede
til Tonerne af en Lirekasse, et Instrument, som netop kom
frem i disse Aar og gjorde stor Lykke. Frost anlagde Sag
mod Tobaksfabrikant Kastrup, fordi denne havde benyt
tet en Positivspiller til Dans i sit Hus; men han tabte Sa
gen *).
Tilbage stod da for Frost kun at prøve paa, om det
x) Thrane 394.