Stadsmusikanten
367
have sin Interesse at se, hvorledes hans Stilling tog sig ud
i andres Øjne end hans egne; og netop samtidig med den
nævnte Klage fra ham modtog Overpræsidenten en ano
nym Skrivelse, der beskæftigede sig med det samme Emne:
. D eres E k scellen ce v ille naadigst tilgive, at en Mand h vis
L evebrød er at have daglig Musikanterne til Spil ved D an se
selskab, vov er underdanigst at bede D eres E k scellen ces og den
h øje Magistrats Opmærksomhed, i H enseende til den Takst,
som er approberet for Stadsmusikanten, hvorefter alle andre
Musikantere stemm e Prisen — saa meget m ere som de ogsaa
alle i F o rh o ld dertil maa svare Afgift til Stadsmusikanten, for
T illad elsen at sp ille, h o s m ig og flere. — D enne Takst er
sand elig høj og trykkende, og da det blev bestem t, kostede
Strengene 4 Gange saa meget som nu, da man kan faa Kvinter
og Kvarter m ed flere Strenge for tre a fire Mark 11. B., og det
af bedste Sort, som har Længde til at forsyn e en V iolin tre
Gange med nye Strenge. — S tadsm usikanternes og hans F olk s
Fordringer, i H enseende til Fortæ ring, er sandelig ogsaa over
dreven, saavel naar den skal gives in natura som b etales med
Penge. Det var ogsaa øn skeligt at kende den Stadsmusikanten
givne Instruks for at vide, hvorvid t man skal nød es til at
m odtage ud leved e gam le Folk, som ikke engang kan taale at
vaage, langt m indre udhold e m ed Kraft at sp ille en h el N at
igennem , ligesom sm aa Drenge, der nylig har begyndt at sp ille
og langt fra ikke lært hvad en B alsp iller bør vide, ej h eller
har Styrke nok til at udhold e Natten uden Søvn, og dog for
dres den samm e høje B etaling for d isse.1)
Som det fremgaar af denne Skrivelse, havde Frost
altsaa opfundet et Middel til at faa sin Betaling forhøjet
uden om Taksten, nemlig ved Indførelse af de saakaldte
»Diætpenge«. Om denne nye Udgift faar vi nærmere Un
derretning i 1821, i en Skrivelse fra »Det harmoniske Sel
skab« til Magistraten. Der havde været Assemblé og Dans
i Selskabet, og Frost havde bidraget til Festens Glæde med
16 Musici. Regningen lød paa 100 Rdlr.; men da Direk
tionen saa efter i Stadsmusikantens Takst, kunde den ikke
se rettere, end at Beløbet kun skulde være 60 Rdlr. —
2. Sekr. 1814 Nr. 3033.