374 / 569
368
Stadsmusikanten
Taksten var paa den Tid 3 Rdlr 72 Skilling for hver Mu
sikant paa en Hverdag. Frost svarede hertil, at de 40 Rdlr.
var »Diætpenge«. Direktionen beklagede, at den ikke
havde været i Stand til at beværte Musikerne, og tilbød
som en billig Erstatning derfor 20 Rdlr. ud over Taksten.
Men disse 80 Rdlr. havde Hr. Frost bestemt vægret sig
ved at modtage.
Der blev dog straks sat en Stopper for denne Trafik.
Magistraten skrev omgaaende til Direktionen, at Stads
musikanten kun var berettiget til at forlange sin Takst.
Om man yderligere vilde betale »Diætpenge«, og i saa
Fald hvor meget, maatte ganske bero paa Direktionen selv.
Samtidig var den gamle Strid mellem Stadsmusikan
ten og Hoboisterne blusset op paa ny.
To af Livgardens Hoboister, Krautz og Buchbinder,
henvendte sig i November 1815 til Fæstningens Komman
dant, Grev v. Schulenburg, med et paa Tysk skrevet An
dragende, hvori de bad om hans Hjælp til at opnaa deres
gamle Rettigheder. De paastod nemlig, at det fra gammel
Tid var Gardens Hoboister tilladt at spille overalt, og sær
lig ved Standspersoners Baller, hvilken Rettighed endnu
udtrykkelig stod indført i deres Engagements-Bevis. Den
forrige Stadsmusikant havde da ej heller lagt dem nogen
Hindring i Vejen i denne Virksomhed; men den blev-for
styrret af den nuværende, der med Grovheder begegnede
baade Hoboisterne og de Familier, der benyttede dem,
og som forlangte Betaling for Musik, han ikke selv var
i Stand til at udføre.
Denne Skrivelse fremkaldte en lang Erklæring fra
Stadsmusikant Frost:
At den, den Høje Magistrats Ærede af Gaars Dato
vedlagte, Besværing fra Hoboisterne af den Kongelige Liv
Garde til Fods, hvorover min Erklæring befales afgiven,
ikke alene satte mig i største Forundring, men at jeg endog
fandt min Karakter fornærmet, har jeg herved ærbødigst