369 / 569
Stadsmusikanten
regnedes som Regel Taksten til s/i af den københavnske,
og denne blev derfor jævnlig udlaant — til Holbæk, Ribe,
Helsingør eller Assens —, naar en ny Takst dér skulde
fastsættes 1) .
Michael Bentzen var imidlertid bleven træt af sine
Genvordigheder, og i 1812 ansøgte han om at blive ent-
lediget fra Embedet. Sin Efterfølger havde han selv parat
— det var den samme Christian Frost, som han i 1796
havde tænkt at dele Embedet med. Frost havde nu tjent
som Musikantersvend i alt i 29 Aar, og Michael Bentzen
giver ham det Skudsmaal, at han med gode Indsigter i
Musikken forener en god moralsk Karakter. Ydermere
var Frost villig til at give den afgaaende Stadsmusikant
en Pension paa 600 Rdlr. aarlig, saa længe han levede,
foruden at overtage Pensionen til Schreibers Enke, som
levede endnu og nød sine 100 Rdlr. aarlig. — Magistraten
og Overhofmarskallen vilde dog ikke uden videre god
kende en saadan Overdragelse af Embedet. De gav deres
Minde til, at Frost paa de nævnte Vilkaar blev k o n s t i
t u e r e t som Stadsmusikant, saa længe Bentzen levede;
men efter dennes Død skulde Embedet opslaas som va
kant. Frost gik ogsaa ind paa denne Betingelse og sty
rede derpaa Bentzens Embede i de 5 Fjerdingaar, denne
endnu levede. Det gode Forhold imellem dem var dog
nær bleven forstyrret ved de Forviklinger, som Pengekri
sen medførte. Bentzen forlangte nemlig i Sommeren 1813
sin Pension udbetalt i Rigsdalere, Daler for Daler, eller
ogsaa en passende Forhøjelse af Summen, hvis han skulde
tage mod Repræsentativer. Magistraten bestemte da, at
fra September Maaneds Udgang skulde Beløbet blive om
skrevet efter Pengevæsenets Forhold, og hermed erklæ
rede Bentzen sig tilfreds. Men inden denne nye Ordning
kunde træde i Kraft, var han død.
:) 2. Sekr. 1845 Nr. 1818.