358
Stadsmusikanten
Embedsmænd. Og to Dage efter Bentzens Udnævnelse —
d. 11. Maj 1796 — udkom den Raadstueplakat, der for
kyndte for Hovedstadens Befolkning, at Afgiften til Stads
musikanten ved Ægteskabs Indgaaelse for Fremtiden var
bortfalden. — Embedet havde kulmineret. Det begyndte
nu atter at dale fra den Højde, hvortil det i Beckstedts
og Bergs Tid var blevet hævet.
Snart begyndte da ogsaa Stadsmusikantens Klager og
Besværinger at strømme ind, og ikke siden Beckstedts Tid
var Magistraten bleven saaledes plaget med Memorialer
fra Stadsmusikanten, som den blev det nu fra Bentzen.
Ligesom et Aarhundrede før var der Hoboister med i Spil
let; men det var ganske vist en ny Fjende, der nu meldte
sig under det gamle Navn. Det var Borgervæbningens
Spillemænd, der krævede samme Ret for sig, som Ar
meens Musikere havde: Ret til at spille for deres egne
Officerer i disses eget Logis.
Ved Reglement af 1. Juni 1808 var Københavns Borger
væbning bleven oprettet ved Sammensmeltning af de to hid
til adskilte Korpser, det borgerlige Infanteri og det borger
lige Artilleri. Ved hver af de to Vaabenarter blev ansat en
Musikinspektør, en Regimen tstambur, 12 Hoboister, 24
Tamburer og 12 Pibere; og alle disse Mennesker, som til
daglig drev deres borgerlige Næring hver i sin Profession,
paastod sig nu berettigede til at levere Musik i Huset hos
Officerer af deres eget Korps. Da Borgervæbningen jo
omfattede omtrent det hele Borgerskab, vilde der saa godt
som intet blive tilovers til Stadsmusikanten, hvis dette
Krav skulde ske Fyldest.
Stadshauptmand Hallander tog sig trofast af sine
Spillemænd og indgav Klage over Stadsmusikanten, der
gentagne Gange havde hindret de borgerlige Hoboister i
at spille til Baller hos Borgervæbningens Officerer. Bent
zen indgav sin Erklæring herimod: »Skulde Hoboisterne
af Borgervæbningen have Ret til at opvarte med Musik