359 / 569
Stadsmusikanten
353
Ioner, som var villige til at modtage Pladsen. Klarinet
tisten Joseph Rauch og en gammel Kontrabassist Jens
Barchager lod sig indstille; men alle Hauchs Forsøg paa
ogsaa at faa Violinisten Zeyer med var forgæves, skønt
Zeyer i 1792 ligesom Ranch havde ønsket Pladsen. Der
var nemlig det i Vejen, at der gik Rygter om, at de saa-
kaldte Bryllupspenge nu skulde afskaffes, hvilket ogsaa
virkelig skete kort efter. De to Supplikanter kunde imid
lertid ogsaa nok være tilstrækkelige; thi af dem var den
ene, Joseph Rauch, en dygtig Musiker, som Byen kunde
være tjent med, og som Magistraten ikke havde noget
imod. For yderligere at lette den Valget gav Hofmarskal
len Rauch en udmærket Anbefaling, medens han om
Barchager udtalte, at det var en gammel Mand, som alde
les ikke var bekvem til dette Embede. Dette Skudsmaal
kom Hauch senere til at fortryde, da Joseph Rauch plud
selig trak sig tilbage, og Hauch saaledes ikke havde andre
end Barchager at falde tilbage paa.
Hauch forlangte nemlig, at nu skulde Magistraten
tage Barchager. Magistraten svarede, at dette ikke stem
mede med Reskriptet, og desuden havde Hauch selv er
kendt, at Barchager var for gammel. Hauch blev vred
og lod Magistraten vide, at »de foreslagne Subjekters Due
lighed findes ikke i Reskriptet at være en Ting, hvis Be
stemmelse forinden Tjenestens Modtagelse kommer an
paa Magistraten«. Det er ikke godt at vide, hvorledes
denne Strid kunde have udviklet sig; men midt under det
hele skete saa det, at ogsaa Barchager trak sig tilbage.
Saa stod Hauch der med tomme Hænder og uden en ene
ste Ansøger til Em bedetx).
Des flere Ansøgere havde derimod Magistraten 2). Re
skriptet af 1792 synes ikke at være bleven optaget alvorligt
') Thrane S. 234—35.
2) Ansøgningerne ligger ved 2. Sekr. 1828 Nr. 3118.