Stadsmusikanten
349
Forside paa 7 Fag i 2 Etager med Kælder og Kvist i Ste
det for den tidligere gamle og forfaldne B randm u r1).
6. H. H. Jacobsen 1792—95.
Da Schreiber var død i Begyndelsen af 1792, ansøgte
lians Enke Christina Berg om at faa tillagt en efter hen
des Kaar og Omstændigheder passende Pension. Magi
straten bevilgede hende 100 Rdlr. aarlig, som skulde ud
redes af Efterfølgeren i Embedet.
Atter ved denne Embedsbesættelse dreves der et
stærkt Intrigespil i de københavnske Musikkredse. Der
var i 1780 udgaaet et Reskript om, at Stadsmusikant
embederne fremtidig skulde besættes med Folk fra det
kongelige Kapel. I Reskriptet motiveres denne ny Ord
ning særdeles smukt med Ønsket om at ophjælpe Mu
sikken omkring i Købstæderne, — den virkelige Grund
var dog nok den, at man ved at gøre de udtjente Kapel
medlemmer til Stadsmusikanter kunde slippe for at pen
sionere dem. Der var herved ikke tænkt paa Hovedsta
den, og Reskriptet var ikke sendt til Københavns Magi
strat, ligesom der ikke havde været nogen Tale om det
ved Schreibers Ansættelse i 1780. Men nu i 1792 duk
kede det op. Flere Hofvioloner attraaede Pladsen og
mente sig i Henhold til Reskriptet berettigede til fortrins
vis at komme i Betragtning. Denne Opfattelse støttedes
af Kronprinsen og Hoffet, medens Magistraten og Kan
celliet hævdede, at Reskriptet ikke kunde anvendes paa
Hovedstaden. Den Vanskelighed kunde man dog nok
komme over, og d. 15. Juni 1792 udgik et nyt Reskript,
som bestemte, at den nye Ordning ogsaa fremtidig skulde
gælde for København. Ved Vakance i Stadsmusikanttje
nesten skulde Direktionen for det kongelige Kapel bringe
*) Resolutions Protokol 9. Juni 1790.