344
Stadsmusikanten
Det viste sig nu, at Besættelsen af Embedet ikke
var saa let en Sag i 1764, som det havde været i 1725, da
Beckstedts Enke selv afgjorde det hele. Bergs Udnæv
nelse af Efterfølgeren blev ikke respekteret. Rigtignok
paastod Schmidt senere, at Embedet allerede var ham
givet, og at det kun var »formedelst andre indløbne Om
stændigheder«, som han mener, de høje Herrer i Magi
straten nok erindrer, at han aldrig kom i Besiddelse af
det. Han sigter derved til det stærke Intrigespil, som blev
drevet i de Dage, da Embedsbesættelsen stod paa.
Berg var ikke den eneste, som paa Forhaand havde
givet Embedet bort, — Overhofmarskallen Grev A. G.
Moltke havde gjort det samme. Allerede i 1750 havde
han været saa ubesindig at give den udmærkede Fløjtenist
Martin Ræhs skriftligt Tilsagn om, at han skulde faa det
københavnske Embede. Ræhs meldte sig altsaa nu hos
Magistraten og fremlagde Kopi af Moltkes Skrivelse. Men
Vinden havde nu vendt sig, og samtidig med Ræhs’s An
søgning indløb en undskyldende Skrivelse fra Moltke,
hvori han tog sit Løfte tilbage: Han havde ganske vist
givet Ræhs Haab om Stillingen; men da han nu erfarede,
at Besættelsesretten tilkom Magistraten, var det langt fra,
at han vilde gaa denne for nær, og han overlod derfor
ganske til Magistraten at vælge hvem den vilde.
Tre Dage efter Bergs Død, d.
2 1
. Marts, samledes dia
Magistraten for at træffe sit Valg. Der var nok at vælge
imellem, — et Vidnesbyrd om, hvor anset Stillingen som
Stadsmusikant efterhaanden var blevet. Foruden fra
Schmidt og Ræhs forelaa der Ansøgninger fra Hoftrompeter
C h r i s t i a n K i r ck h of f, fra Bergs Svigersøn, Stadsmusi
kant i Roskilde Bartholomæus Philip Schreiber, fra Pauki-
sten Johan Adolf Gottwaldt, der i sin Ansøgning oplyser,
at han trakterede alle musikalske Instrumenter, og hvis
4. Christian Kirckhoff 1764— 1780.