Stadsmusikanten
339
daglig at underholde. Til sine Indtægters Forøgelse frem
sendte han derfor et Projekt, til hvilket han havde fundet
Forbilleder i Kristianssand, Flensborg og Sønderborg. Det
gik nd paa, at der af alle Bryllupper i København, ved
hvilke Stadsmusikanten i k k e benyttedes, skulde betales
en Afgift til ham. Dette skulde ogsaa gælde i de Perio
der, hvor en almindelig Hofsorg »(som Gud i Naade for
byde) « skulde indtræffe og al Musik derved blive forbudt.
For Kontrollens' Skyld maatte derfor alle Bryllupper an
meldes for Stadsmusikanten to Dage i Forvejen, enten
man ønskede hans Tjeneste eller ik k e 1).
Det syntes, som om Stadsmusikanten nu kunde opnaa
alt, hvad han ønskede. Selv dette fordringsfulde Forslag
— ret et Vidnesbyrd om, hvad en Privilegiehaver kan
fmde paa — blev antaget. Ved Reskript af 16. Jan. 1728
blev den nye Skat til Fordel for Stadsmusikanten ind
ført, og fremtidig krævedes, for at Bryllup kunde holdes,
at man fremlagde Attest fra Stadsmusikanten om, at Bryl
lupspengene var betalte. Befolkningen deltes i den Hen
seende i tre Klasser: Til de fornemme, som skulde betale
2 Rigsdaler, regnedes alle de, der hørte under Universi
tetets og Søetatens Jurisdiktion, Grosserere, islandske
Købmænd, Silke- og Klædekræmmere, Bryggere, Vin
handlere og Tømmerhandlere. Den næste Klasse, som
skulde betale 1 Rdlr. eller mindst 4 Mark, omfattede
Kunstnere, Haandværksmestre, Skippere og Brændevins
brændere. Endelig skulde de, som kun var af ringe Stand
og Vilkaar, saasom Kældermænd, Øltappere, Skibsfolk,
Arbejdsfolk og Daglønnere, betale i, 2 eller 3 Mark. Und
ladelse af at anmelde Brylluppet for Stadsmusikanten
vilde medføre Mulkt.
Saaledes udrustet kunde Stadsmusikanten med Sindsro
imødese saavel Fuskernes skjulte Konkurrence som Ti
dens aftagende Smag for Musik ved Bryllupper.
!) Indlæg til Sæ lland ske A abne B reve. 1728. Nr. 16. (R igsarkivet.)
22
*