340
Stadsmusikanten
Trods denne store Forbedring af Stillingen var Berg
dog ikke mindre paapasselig end Forgængeren, naar det
gjaldt Embedets Indkomster. Da Helliggejstes Kirke var
brændt i den store Ildebrand 1728, og Musikken dér altsaa
var ophørt, mente Kirkeværgen sig fritaget for at betale
det sædvanlige Honorar til Stadsmusikanten. Men Berg
hævdede, at han i Holmens Kirke ogsaa havde spillet for
Helliggejstes Menighed, og udvirkede en Ordre fra Magi
straten om, at Pengene skulde betales. — Da Vesterbro i
1737 i kirkelig Henseende blev henlagt under Frederiks
berg Sogn, som hørte til Amtet, meldte Amtets Musikant
Peder Kurrepind sig straks med Fordring paa at levere
Musikken til Brylluperne paa Vesterbro. Men ogsaa her
sejrede Andreas Berg. — I 1750 havde hans Folk efter
Magistratens Ordre opvartet med Musik ved Kuglens og
Billedets Opsættelse paa Vor Frelsers Kirkes Taarn. Det
ser ud til, at Magistraten ikke bar tænkt, han skulde have
særlig Betaling derfor; men Berg meldte sig med Ansøg
ning om en Dusør og fik ogsaa udbetalt 24 Bdlr. af Kæm-
nerkassen. Mindre heldig var han, da han i 1734 hen
vendte sig til Magistraten i Anledning af, at den gamle
Skik, at Stadsmusikanten paa Helligaftener lod sig høre
hos enhver af Magistraten, nu syntes at skulle gaa af
Brug. Han havde til den Ende flere Gange
enpræsen-
teret
sig, men var bleven afvist. Men der blev nu kun
svaret ham, at naar nogen af Magistraten ønskede at høre
ham, skulde de sende Bud efter ham. Saaledes forsvandt
her en gammel Skik — og med den Stadsmusikantens
Dusører.
En anden fra ældgammel Tid stammende Bestilling
havde Stadsmusikanten derved, at hans Musikkorps støt
tede Skoledisciplenes Sang for Kongen Helligtrekongers
aften. Denne Skik vedvarede, saa længe Berg levede, men
forsvandt sammen med ham i 1764 1). — Ogsaa ved andre
0 Thrane 117.