344 / 569
338
Stadsmusikanten
Borgerne om Betalingen for den Musik, han leverede, og
han skulde have samme Arbejde ved Kirkerne og samme
Løn derfor. Men Indgreb i hans Næring sikulde nu straf
fes med 10 Rdlr. for hver Gang, Halvparten til Berg, den
anden Part til de fattige1).
Sammenlignet med Beckstedts stormfulde Embeds
tid havde Berg det fredeligt og godt. Hans Forgænger
havde kæmpet Kampene, han selv behøvede kun at plukke
Sejrens Frugter. Ikke blot opnaaede han alt, hvad Beck-
stedt nogen Sinde havde drømt om; men det lykkedes
ham yderligere at faa en Ordning i Stand med Hensyn
til Bryllupsmusikken, som paa een Gang skaffede Stads
musikanten en ny og sikker Indtægt og fritog ham for de
besværlige og bekostelige Jagter paa Fuskere, som havde
opfyldt Beckstedts Embedstid.
I 1727 indgav han en Ansøgning til Kongen, hvori
han først gjorde Rede for sin hele økonomiske Stilling,
der — mente han — ej var saa glimrende som den-vistnok
saa ud til: B r y l l u p p e r forefaldt der vel mange af, men
det blev mere og mere Skik ikke at benytte Musik til
dem, og desuden gik Fuskerne stadig omkring og søgte
at lokke Kunderne fra ham ved at underbyde ham.
B a l l e r hos Ministre og Rangspersoner var ikke indbe
fattede under hans Privilegium, og Assembleer hos andre
forefaldt meget sjældent. Sin eneste visse Indtægt havde
han af K i r k e r n e, der gav ham 204 Rdlr. om Aaret.
Men for den Betaling maatte han hver Søn- og Festdag
i Aaret spille skiftevis i en af de
6
Sognekirker samt im-
formere Disciplene i Vor Frue Skole. Som Søetatens
Musikus maatte han endvidere spille uden Betaling i Hol
mens Kirke, saa ofte Kirkens Patronat forlangte det. Hans
Udgifter derimod var store! Med Kone og Stedbørn, Musi
kantersvende og Tjenestefolk havde han 22 a 23 Personer
') Bestallingen i Magistratens Kopibog 1764 Nr. 144.