339 / 569
Stadsmusikanten
333
hvis han har godvillig givet dennem«. Og saa giver
sluttelig Politimesteren ogsaa et lille Hih til sin ellers
gode Ven Stadsmusikanten: Naar Beckstedt taler om
»den Afbræk og store Skade«, han lider ved Fuskerne
og ved Bekostning paa Skrivning af Memorialer og Pro
cedurer ved andre Jurisdiktioner, »saa gør han og som
andre Supplikant Jr der
exaggererer
[overdriver] deres
Trang . . .«
Dette sidste har vel ogsaa Kancelliet ment, og Beck-
stedts Fordringer har maaske nok været indrettede til at
slaa af paa. Foreløbig blev det paalagt Politi- og Ivom-
mercekollegiet at undersøge Sagen og indrette et Projekt
saaledes, »at Beckstedt kunde mainteneres«, men samtidig
de andre Jurisdiktioner ikke præjudiceres1). Noget havde
han dog allerede opnaaet. Fuskernes Bøder var bleven
satte op til 10 Rdlr., og i de følgende Aar blev ikke blot
Fuskerne, men ogsaa de Værter, som havde benyttet
dem, straffede med Mulkt.
Fra Beckstedts Side blev Forfølgelsen af Fuskere
drevet med stor Kraft. Medens Politimesteren mulkte-
rede Spillemændene, tog Magistraten sig af Værterne,
og Beckstedts Angivelser falder Slag i Slag: snart har
der været ulovlig Musik hos en Vært i Helligkorsstræde,
snart paa selve Skippernes Laugshus, saa hos »Marionet
spilleren« eller hos Stadskaptajn Muhle, saa hos Grilles
uden for Porten eller hos en Jøde i Farvergade. Ingen
slipper fri. Beckstedt kunde undertiden udlevere indtil
seks Overtrædere paa een Gang til Øvrighedens straf
fende Arm, og han formaner indtrængende Magistraten
til en kraftig Optræden imod dem, »paa det andre lige
sindede ikke skulde tage Anledning at gøre sig en Spas
deraf at gravere mig udi mit Brød og Næring, naar de
saa, at saaledes en efter anden maatte
echappere
') Kbhvns. Dipi. VIII, 352.