HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Stadsmusikanten

329

mede Borgerskabet, saa Magistraten i 1713. kunde

skrive, at «Folk af ringere Stand haver nu ikke Raad

til noget til Musikanter at

depensere,

og andre af højere

Stand og bedre Vilkaar i saa Maade det mest mulige

minagerer

«. Emdelig blev al Lystighed forbudt for et

Aar, da Enkedronningen Charlotte Amalie døde i Marts

1714.

Under disse Omstændigheder var Beckstedt bleven

saa ked af Stillingen, at han ønskede at opgive det hele,

og da der i 1714 blev en Plads ledig i det kongelige

Kapel ved den franskfødte Primoviolinist Mondons Død,

ansøgte h an

paa ny om at komme ind i Kapellet. An

søgningen er maaske dog kun et Paaskud til at faa

Klagerne over hans mange Genvordigheder frembaarne

for Kongen; thi den handler næsten udelukkende om den

Indpas og Uret, der tilføjes ham af »en Del Fuskere, be-

staaende af Skarmejeblæsere ved Holmen, Soldater, Baads-

folk, Haandsværksbursch og andre ledige Personer, hvilke

med deres Instrumenter alle Vegne her i Staden omløber

og saa vel til Bryllupper som andre Værtskaber gør Op

vartning hos Borgerskabet«. End ikke Sørgeaaret for

Enkedronningen bliver respekteret af disse Mennesker,

som »daglig uden nogen Undseelse tør understaa sig

dermed at kontinuere, da dog Eders K. Majt. allernaa'

digst har ladet forbyde, at ingen Instrument eller Musik

til nogen Bryllupper eller Forsamlinger maa høres«.

Beckstedt derimod har »ikke saadant turdet understaa

i Henseende til de mange højvigtige Forretninger, som

Eders Kgl. Majt. til Rigernes og Undersaatternes Bedste

ha r været

occuperet

med«.

Men Beckstedt fik ikke Pladsen i det .kongelige

Kapel, og han havde saaledes ingen anden Udvej end

at fortsætte sin Kamp mod de uprivilegerede Fuskere

og Hoboisterne.

I Janu a r 1715 indsendte han da til Kongen en