Stadsmusikanten
325
Musikant-Embedet i Købstæderne hørte til de smaa
Bestillinger, som det i Reskript af 3. Aug. 1670 blev
Byernes Magistrater tilladt selv at besætte. Stadsmusi
kantens Virksomhed var endnu ikke fast afgrænset. I
et Reskript af 31. Jan . 1682, som særlig angaar Stads
musikanten i Odense, nævnes, at det i København var
brugeligt, at Latinskolens Disciple med Skolens Instru
menter, Orgelværk eller Positiv betjente alle og enhver,
som deres Tjeneste begærede. Den privilegerede Musi
kant i Hovedstaden førte sidenhen svære Kampe for at
faa saadanne Konkurrenter trængt til Side; men helt
lykkedes det ham aldrig.
Af Stadsmusikanter i København paa den Tid ken
des E m a n u e l S c h e ff e rf r a Breslau, død 16751), A n d r e a s
K i r c h h o f (til 1691) og F r i e d e r i c h J a h n , der i 1691
tiltalte Abraham Lehn og flere Borgere, »formedelst de
dem har understaaet paa deres Bryllupsfester at lade sig
betjene af Skalmejeblæsere«. Efter Jahns død har hans
Enke formodentlig i nogen Tid beholdt Embedet, thi i
1694 klager ogsaa hun over Indgreb af Fuskere2). I
1696 blev L u c a s J a k o b K r ø p e lin udnævnt til Stads-
instrumentist, og derefter kendes Rækken fuldstændig.
2 .
J. H . B e c k s t e d t 1 7 1 0 — 1 7 2 4 .
Lucas Krøpelin døde i 1710, og d. 1. Okt. s. A. blev
Ungkarl Jost Heinrich B e c k s te d t af Magistraten beskik
ket til hans Efterfølger. Det hedder i hans Bestalling,
at han skal besørge Musikken i Kirkerne og derfor nyde
af Helliggejstes og Nicolaj Kirker det samme, som hans
Formand har haft. Desuden skal det være' ham og
*) Hans Hustru hed Gundele Hermansdatter. Skiftet efter ham d.
20. Aug. 1675 viste, at hans Gæld oversteg Formuen med 423
Dir. (Kbhvns. Kæmnerregnskab 1675, pag'. 134).
2) Thrane, 67. O. Nielsen: Kbhvns. Hist. V, 337.