330 / 569
324
Stadsmusikanten
I København findes det tidligste Vidnesbyrd om
saadanne to jævnstillede Musikanter i nogle Antegnelser
til Kæmnerregnskabet for 1611—12, ifølge hvilke Kæm
neren havde udbetalt Stadsspillemændene J a k o b P rig g e
og C h r is te n J e n s e n 1lVs Daler 4 Sk. til et halvt Aars
Husleje1). Nogle Aar senere synes Forholdet at være blevet
ordnet paa den Maade, at Kongens »Taarnmænd« overtog
Stadsmusikantens Bestilling. I 1622 havde Kristian IV a n
taget 5 Taarnmænd, med E b e r h a r d S k ip m a n som An
fører, der til bestemte Tider daglig skulde blæse fra
Slottets Taarne. Til Vederlag fik de en Aarsløn af 100
Rdlr. tilsammen, samt Bevilling til »at maa lade sig
bruge paa hvis Bryllupper, Barsler og andre Gæstebud,
som udi vore Købstæder København og Køge saa vel
som ogsaa paa andre Steder her udi Lenet holdes og
gøres«. For at opvarte ved et Selskab i Kompagni
huset var Betalingen
8
Daler; for et Borgerbryllup i
Kompagnihuset, hvor Formanden med sine Svende
fulgte Brudeparret til og fra Kirken, 10 Daler; for et
Bryllup i Laugshusene
6
Daler, i Borgerhuse 4 Daler.
Ved andet Værtskab og Gæstebud maatte de selv
tage »skellig Betaling, dog skal andre ekstraordinari
Spilleinænd ikke være forment at lade sig bruge udi
Kældere og Kroer, hvor nogen dennem lader lieden-
kalde«2).
Men disse Taarnmænd udviklede sig ikke til nogen
fast Institution. De forsvandt igen i Kristian IV.s sid
ste Leveaar, og samtidig dukkede Stadsmusikanterne
op paa ny. De viser sig saaledes i et Kongebrev fra
1647, der forbyder Stadens Instrumentister, allsaa Stads
musikanterne, at opvarte ved Kongens Tjeneres Bryllup,
hvilket skulde være Skibstrompeterne forbeholdt3).
0 Dipi. VI, 198.
2) Dipi. II, 718.
8) Dipi. V, 300.