336 / 569
330
Stadsmusikanten
kraftig og udførlig Redegørelse for sin vanskelige Stilling:
Fuskerne i København »er over de hundrede Personer
i Tallet, og er bestaaende af en Del Artilleribetjente,
Soldater, Tamburer, Baadsmænd og andre Løsgængere«
foruden de ved Garnisonen ansatte. For disse Menne
sker gør det ingen Forskel, om Bruden er af borgerlig
Stand eller ikke, men de søger aabenlyst at indtrænge
sig overalt; ja det er gaaet saa vidt, at de »endogsaa udi
visse sammenrottede Partier ukaldet har indvæltet sig
paa mine Folk, hvor de allerede var antaget, taget In
strumenterne fra dem og sat dem uden for Døren«.
»Og i hvor vel Hr. Justitsraad og Politimester Ernst alle
Tider paa Ansøgning har assisteret mig med Politibetjentene,
og ladet dem forevise det autoriserede Polititegn, naar som
helst det har kunnet hænde sig, at jeg dennem paa Gerningen
har træffet, saa har det dog ofte ikke videre frugtet, end at de,
saa længe Politibetjentene har været til Stede, jo en Del har
absenteret sig, men dog saa snart de var borte, gaaet tilbage
igen, og med Trusler og Skældsord anmasset sig Forretningen,
og naar jeg dennem ellers for Politiretten har ladet indstævne,
har de ikke villet møde, eller, om de har mødt, har de straks
henskudt sig til andre Retter, som de foregiver at sortere under,
hvor da deres Chef og Øvrighed dennem i Forsvar tager, hvor
over jeg nu formedelst de uophørlige Citationer for Politiret
ten og anden Procedure har fast tilsat min timelige Velfærd,
som jeg ikke uden Eders K. Mts. allernaad. Assistence, med at
faa saadan mig tilføjet Indpas, Vold og Urette hæmmet, min
ganske Livstid kan redressere. Jeg vil ikke tale om, at disse
Fuskere ofte har overfaldet mine Folk paa Gaden med Hug
og Slag, ja undsagt mig selv paa Livet og kommet til mig i
mit Hus for at udfordre mig for Haanden, med mange flere
Insolencer, som vilde blive alt for vidtløftige at melde, og som
jeg ikke understaar mig at opholde Eders Kgl. Majt. med«.
Alle disse Ulykker stammer efter Beckstedts Mening
fra Reskriptet af 27. Marts 1711, i hvis Bestemmelser
Fuskerne bestandig, om end med Urette, finder et Paa-
skud til at trænge sig ind paa hans Omraade. Og han