Previous Page  336 / 569 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 336 / 569 Next Page
Page Background

330

Stadsmusikanten

kraftig og udførlig Redegørelse for sin vanskelige Stilling:

Fuskerne i København »er over de hundrede Personer

i Tallet, og er bestaaende af en Del Artilleribetjente,

Soldater, Tamburer, Baadsmænd og andre Løsgængere«

foruden de ved Garnisonen ansatte. For disse Menne­

sker gør det ingen Forskel, om Bruden er af borgerlig

Stand eller ikke, men de søger aabenlyst at indtrænge

sig overalt; ja det er gaaet saa vidt, at de »endogsaa udi

visse sammenrottede Partier ukaldet har indvæltet sig

paa mine Folk, hvor de allerede var antaget, taget In ­

strumenterne fra dem og sat dem uden for Døren«.

»Og i hvor vel Hr. Justitsraad og Politimester Ernst alle

Tider paa Ansøgning har assisteret mig med Politibetjentene,

og ladet dem forevise det autoriserede Polititegn, naar som

helst det har kunnet hænde sig, at jeg dennem paa Gerningen

har træffet, saa har det dog ofte ikke videre frugtet, end at de,

saa længe Politibetjentene har været til Stede, jo en Del har

absenteret sig, men dog saa snart de var borte, gaaet tilbage

igen, og med Trusler og Skældsord anmasset sig Forretningen,

og naar jeg dennem ellers for Politiretten har ladet indstævne,

har de ikke villet møde, eller, om de har mødt, har de straks

henskudt sig til andre Retter, som de foregiver at sortere under,

hvor da deres Chef og Øvrighed dennem i Forsvar tager, hvor

over jeg nu formedelst de uophørlige Citationer for Politiret­

ten og anden Procedure har fast tilsat min timelige Velfærd,

som jeg ikke uden Eders K. Mts. allernaad. Assistence, med at

faa saadan mig tilføjet Indpas, Vold og Urette hæmmet, min

ganske Livstid kan redressere. Jeg vil ikke tale om, at disse

Fuskere ofte har overfaldet mine Folk paa Gaden med Hug

og Slag, ja undsagt mig selv paa Livet og kommet til mig i

mit Hus for at udfordre mig for Haanden, med mange flere

Insolencer, som vilde blive alt for vidtløftige at melde, og som

jeg ikke understaar mig at opholde Eders Kgl. Majt. med«.

Alle disse Ulykker stammer efter Beckstedts Mening

fra Reskriptet af 27. Marts 1711, i hvis Bestemmelser

Fuskerne bestandig, om end med Urette, finder et Paa-

skud til at trænge sig ind paa hans Omraade. Og han