337 / 569
Stadsmusikanten
331
beder derfor
0111
at faa Bestemmelserne saaledes ændrede,
at alle Bryllupper maa tilhøre ham, naar enten Bruden
eller Brudgommen er af Borgerslægt og uden Hensyn
til, hvor Brylluppet holdes. Straffen for Indgreb i hans
Næring ønsker lian forhøjet til 10 Rdlr., der kan deles
mellem de fattige og Politibetjentene, samt Instrumen
ternes Konfiskering. Ogsaa den Familie, som benytter
Fuskerne, ønsker han mulkteret med 10 Rdlr. Endelig
heder han om kongelig Konfirmation paa det Privilegium,
som han i 1712 har faaet af Universitetet. »Jeg skal
igen efter min allerunderdanigste Pligt daglig bede til
Gud om Eders Kgl. Majts retfærdige Vaabens lykkelige
Fremgang iblandt sine Fjender, og et lyksaligt og lang
varigt Regimente iblandt sine Undersaatter, af hvilke
jeg er, saa længe jeg lever, En, Eders K. Majts. min
allernaadigste Arve Herre og Konges allerunderdanigste
og ringeste Arve Undersaat og Tjener«1).
Politimesteren medgav Beckstedt sin hedste Anbe
faling og udmalede yderligere de Genvordigheder, som
Fuskerne forskaffede baade Politiet og Stadsmusikanten.
Naar Beckstedt havde opsporet et Sted, hvor der var
ulovlig Musik, sendte han skyndsomst Bud til Politi
mesteren, der medgav ham en Formand og to Politi
betjente forsynede med det kongelige Politisegl og med
Kopier af Beckstedts Bestalling og Reskriptet af 27. Marts
1711. For denne Overmagt maatle Fuskerne i Reglen
vige.
Men, siger Politimesteren, hvad hjælper det?
»Undertiden, naar Fuskerne efter min Advarsel er bort-
gangne, kommer en Ober-Oflicer og anfører dennem
paa ny til Brylluppet . . . Undertiden foregiver de, som
indretter Brylluppet, at efterdi de ikke maa beholde
dennem, saa vil de ikke heller have Stadsmusikanten.
Dog kan vel være, de siden om Natten tager disse
1 ) P oliti- og K omm ercekollegiets M em orialbog 17 15 , S. 569.