338 / 569
332
Stadsmusikanten
Fuskere igen«. Bliver endelig Fuskerne idømte en Bøde,
der nu sædvanlig sættes til 10 Rdlr., har de som oftest
intet at betale med. Og Værtsfolkene, der har benyttet
dem, kan man ikke straffe. Han foreslaar derfor:
1
) At Politimesteren faar samme Ret og Pligt til at be
skytte Stadsmusikanten imod Indgreb i hans Næring,
som ban har over for Laugene, »hvoriblandt Stads-
Instrumentisten og lians Folk, som et Collegium Mu-
sicorum, kunde regnes paa allernaadigst Behag«. Han
vil derved faa Ret til straks at lade Fuskerne hen
sætte i Arrest og afkræve de 10 Rdlr. uden Hensyn
til, hvad Jurisdiktion de hører under;
2) at Stadsmusikanten skal være berettiget til Bryllup
pet, naar e n te n det staar i en Borgers Hus e lle r
Bruden er af Borgerskabet — ikke, som det nu
fortolkes, at begge disse Betingelser skal være til
stede;
3) at de, som benytter Fuskere, skal kunne straffes med
4 Rdlr. Bøde;
4) at en Plakat herom udfærdiges, som ved Bedemæn-
dene eller af Beckstedt selv kan omdeles.
Af Politimesterens Skrivelse faar vi ogsaa at vide,
at Politiets Assistance ingenlunde blev ydet Beckstedt
gratis. Men Politimesteren hævder, at han ofte og al
vorligt nok har formanet Betjentene til ikke at vise sig
misfornøjede, selv om de syntes, de fik for lidt for deres
Umage. Og Beckstedt har da ej heller nogen Sinde
klaget over, at Betjentene »vilde foreskrive hannem
nogen Belønning, i hvor vel de Nat og Dag iblandt disse
Militære med Legemsfare har idelig beteet sig villige at
sekundere hannem. Jeg ha r og i Beckstedts Overværelse
eksamineret Politiets Betjente, hvad han kan have givet
dennem for deres Forretninger og Skrivning, og maa
Beckstedt tilstaa. at de altid har været fornøjede med,