340 / 569
334
Stadsmusikanten
uden at gøre mig tilbørlig
Satisfaction
, og ikkun tænke
at drive Skæmt med
Justitien
«x).
Til Undskyldning for disse mange Lovovertrædere maa
det tjene, at Stadsmusikanten selv kunde forlange for sin
Musik, hvad han vilde, og derfor maaske ikke altid har
været let at forhandle med. I en Skrivelse til Magistra
ten af 27. Jan . 1723 lader han selv noget af dette skinne
igennem. Galanterihandler v. Hytten paa Købmagergade
havde holdt Selskab med Dans anden Juledag. Han
havde i Forvejen forhandlet med Beckstedt om Musik
ken og tilbudt ham en Sletdaler pr. Time. Men Beck
stedt forlangte en Rigsdaler Timen eller ogsaa, at de
dansende selv betalte for hver Dans, og herom blev de
ikke enige. v. Hytten antog da nogle Spillemænd »ud
af Soldatesken« med Fiol, Hakkebræt og Bas, og ved
deres Hjælp blev Ballet afholdt. Efterspillet bestod i,
at Beckstedt forlangte Galanterikræmmeren mulkteret paa
10 R d lr.; men Magistraten var her som næsten altid
medgørligere end den vrede Stadsmusikant, og v. Hytten
slap med en Mulkt paa 2 Rdlr.
Som det lremgaar af denne Strid, var det endnu
paa den Tid brugeligt, hvor honnette Folk samledes til
en Festlighed i et privat Hus, at Gæsterne selv betalte
til Musikken, — en Skik, som nu kun bruges paa offent
lige Danseboder. Den samme Skik omtales ogsaa i et
Udkast til et Reglement for Stadsmusikanten, som Beck
stedt havde forfattet, og som Magistraten afgav Betænk
ning over i 1720. Det foreslaas i denne Betænkning,
»at naar fornemme Borgere efter Projektens Indhold
forlangte Musik til Bryllup og ikke vilde, at Gæsterne
skulde betale for Dansen, at Stadsmusikanten da skulde
nyde for sin Opvartning i alt 20 Rdlr. Og hvor Gæsterne
betalte Dansepenge, da ikkun
6
Rdlr«. For mindre for-
0 Memorial 10. Sept. 1718. Kbhvns. Hist. VI, 244.