341 / 569
Stadsmusikanten
335
nemme Personer var Taksten: »Naar Dansepenge ej
aparte blev betalt, 14 Rdlr., og naar de betaltes af Gæ
sterne, da ikkun 4 Rdlr«. Og for de fattigste Rorgere
henholdsvis 10 og 1 Rdlr.
Det første Udkast til en Takst for Stadsmusikanten
traadte dog aldrig i Virksomhed, skønt det blev anbe
falet af Magistraten. Denne benyttede samtidig Lejlig
heden til at erindre om den endnu manglende kongelige
Konfirmation paa Beckstedts Ansættelse som Universitets-
musikus og talte paa ny hans Sag over for de militære.
Til Gengæld foreslog den som nye Pligter for Stadsmu
sikanten, a t ‘ han uden Betaling skulde musicere hver
Mandag Formiddag fra Slotstaarnet, samt »naar Borger
skabet her i Staden blev befalet ved Optog at gaa udi
Gevær til en eller anden Ende«. — Da Beckstedt et
Par Aar efter ansøgte om at blive privilegeret Musikant
for Søelaten, tilbød han selv til Gengæld at spille gratis
ved Gudstjenesten i Holmens Ivtrke, »samt naar noget
Skib udløber af Bankestokken«1).
Da Beckstedt i 1723 blev Søetatens Musikus, og
hans Stilling ved Universitetet ligeledes omsider blev
anerkendt, var han naaet et godt Stykke frem mod det
Maal, hanhele sit Liv havde stilet efter. Dog var For
holdet mellem ham og Hoboisterne angaaende Musikken i
borgerlige Huse endnu ikke ordnet, og Afslutningen paa
denne langvarige Konflikt opnaaede han ikke at se.
Han døde i Marts 1724.
I sine sidste Leveaar havde han været Ejer af en
Gaard i Silkegade, nuværende Nr. I I 2).
3. Andreas Berg 1725—1764.
Iover et Aar stod Embedet ubesat, og
det blev
for Stadsmusikanten et meget betydningsfuldt Aar. Beck-
*) K oncepter til Kgl. Resol. til A dm iralitetet 17 2 3 Nr. 68 (Rigsarkivet).
2) Sk attem a n d taller i R aadstuearkivet.