332 / 569
326
Stadsmusikanten
ingen anden tilladt at betjene Borgerskabet for billig
Betaling med Musik til Bryllup eller anden lystig Fo r
samling, »hvortil de ej maa tage nogen anden under 4
Bdlr. Strafs Betaling til ham af hver og for hver Gang,
han nogen dermed antræffer«. Derimod skal Stads
musikanten foruden sig selv holde saa mange skikke
lige og dygtige Svende og Drenge, som til Musikken
nødvendig behøves1).
Beckstedt var en dygtig Musiker. Han havde i
Kristian V.s Tid ansøgt om at blive Hofviolon (Med
lem af det kongelige Kapel), men der var ingen Plads
for ham. Politimester Ernst gav ham det Skudsmaal,
at han som Instrumentist var Staden til Ære, og Ma
gistraten udtalte Gang paa Gang sin Tilfredshed med
ham. Ogsaa andre Autoriteter viste ham den samme
Tillid. I 1712 antog Universitetet og i 1723 Søetaten
ham som privilegeret Musikant, saa hans fulde Titel
derefter var Stads-, Universitets- og Søetats-Musikus. I
1718 holdt han Bryllup med Maria Runckell og bosatte
sig paa Amagertorv, hvor han holdt
6
Svende og
2
Drenge i sit Hus. Han var selv udgaaet af en dansk
Borgerslægt, og en Broder til ham var Stadsmajor i
København.
Naar der kendes saa uhyre lidt til hans Forgængere,
men saa meget des mere til Beckstedt selv, skyldes
dette ikke udelukkende, at der fra den senere Tid er
opbevaret flere Arkivsager end fra den ældre. Det staar
ogsaa i Forbindelse med, at først i Beckstedts Tid og
ved hans Arbejde hævedes Stadsmusikantens Embede
til nogen større Betydning og Anseelse. Endnu i Beck
stedts Bestalling fra 1710 hedder det, at han skal be
holde Tjenesten, »saa længe han sig derudi ædrueligen
og skikkeligen anstiller og forholder«, — en Vending,
*) Bestallingen i Magistratens Kopibog 1710, S. 338.