329 / 569
Stadsmusikanten
323
har de været Medlemmer af musikalske Dynastier, af
hvilke fremragende Kunstnere er udgaaede. Søn efter
Fader og Bedstefader har virket i de samme Stillinger, og
den gamle Musikstamme har ofte sat Skud, der er naaet
højt op over en Stadsmusikants beskedne Stilling. Som
et enkelt Eksempel paa el saadant Dynasti kan nævnes
Familien Simonsen fra Svendborg, hvis Medlemmer
gennem lire Generationer beklædte Stadsmusikantem
bedet i deres Fødeby, samtidig med at den kunde sende
en stadig Strøm af Musikdyrkere ud over Landet, saa-
ledes Kapelmusikus Hans Sophus Simonsen og dennes
Søn Kammérsangeren Niels Juel Simonsen. — Ogsaa i
det følgende vil vi træffe Eksempler paa, at Sønnen
sad i det kongelige Kapel, medens Faderen maatte nøjes
med at være Stadsmusikant i København.
1.
D e æ l d s t e S t a d s m u s i k a n t e r .
Indretningen med privilegerede Spillemænd eller
Stadsmusikanter kan her i Landet ikke følges længer
tilbage end til Frederik II.s Tid, — for Hovedstadens
Vedkommende kendes den endda først senere. Det
kommunale Orkester bestod oprindelig af en Piber og
en Trommer, og i Salen paa Byens Raadhus, hvor Bryl
lupper og andre Festligheder holdtes, fandtes den saa-
kaldte Piberbænk, paa hvilken Musikken havde sin
Plads. Senere blev Bestillingen overdraget til en enkelt
Mand, saaledes 1588 i Helsingør, da Artes Spillemand
fik Privilegium i Byen som Afløser af den tidligere
Piber og Trommeslaaer1). Den eneprivilegerede Spille
mand maatte saa selv holde de fornødne Svende og
Drenge; de boede hos ham som hos en anden Langs-
mester og fik Kosten i hans Hus.
*) Thrane: Fra Hofviolonernes Tid, S. 9, 56.
21*