326 / 569
320
Smaastykker
Frederiksberg, som bortbæ rer deres Lig for en ringere B eta
ling under mig som Formand, end de dyrere Ligbærere fra
Staden; th i at h jæ lpe sin Medborger til Rette er dog altid en
P ligt og Glæde«.
R egim entsskriveren anbefaler ham derefter paa det bedste
til Stiftam tm andens B eskyttelse. »Og da hans ringe Indkom ster
ikke taaler nogen Indgreb eller Afgang, naar han skal have
nødtørftig Udkomm e for sig med Kone og Børn, giver dette
mig saa meget m ere Anledning til at bede ham rekomm ande
ret, da han, i Fald dette im od F orm odn ing sku ld e fratages
ham , m u lig v ild e trænge paa for at nyde Erstatning af den
kongelige Kasse.«
Men Københavns Magistat m od satte sig dette Indgreb i
Stadsbedemændenes Næring og Sagen gik Ø h len sch låger imod.
K ancelliet skrev under 28. Jan. 1792 til Stiftam tmanden, »at Ansø
geren an ses at væ re aldeles uberettiget til at paatage sig de h o s
B eboere paa Stadens Grund uden for Vester Port forefaldende
B edem ands Forretninger, h vo rfo re De behageligen v ille b etyde
ham , at han for E ftertiden bør a fh o ld e sig fra samm e som
ham paa ingen Maade vedkomm ende«.
(Kancelliets Breve 1792 Nr. 344, R igsarkivet. R esolu tion s
p rotokol 1791—92, pag. 26, Raadstuearkivet.)