351 / 569
Stadsmusikanten
Fader og Bedstefader havde været Stadsmusikanter i
Slesvig, samt endelig fra 5 af Bergs Svende: Jørgen Brun,
Gottfried Schreiber, Jørgen Horn, Christian Ottesen og
Johan Knoil. Disse fem stillede det Forslag, at Tjenesten
ikke blev givet til en enkelt Mand, men, ligesom i Ham
borg og Lybæk, blev delt mellem Svendene, hvorved
12
Mand kunde leve af Embedet i Stedet for én. De fem
søgte derfor Embedet i Fællesskab, som lige kvalificerede
til Pladsen, og de tilbød yderligere at supplere sig med
fem andre, som kunde faas fra det Pløenske Kapel, der
kort i Forvejen var bleven opløst, da den sidste Hertug
af Piøen døde. Men der blev ikke taget noget Hensyn til
dette Projekt.
Med Magistratens Selvbestemmelsesret var det kun
saa som saa — Parolen kom i Reglen højere oppe fra.
Var det ikke Grev Moltke, der dikterede Valget af Stads
musikant, saa var det en anden, — der siges, at det ved
denne Lejlighed var Kronprinsens Kammertjener Kirck-
hoff, der afgjorde Udfaldet. Han havde stor Indflydelse ved
Hoffet, og han satte alt i Bevægelse for at skaffe sin Bro
der Christian Kirckhoff Em bedet1). Det lykkedes. Ved
den skriftlige Afstemning i Magistratsmødet faldt 11 Stem
mer paa Kirckhoff, medens kun
8
havde holdt sig fri
for Hoffets og Kammertjenerens Paavirkning. Af dem
stemte 4 paa Ræhs, 2 paa Schmidt og 2 paa B. Ph. Schrei
ber 2).
Kirckhoff havde lært Musikken hos Stadsmusikanten
i Odense og særlig lagt sig efter Trompeten. Han havde
derefter været Regimentstrompeter ved Ivavalleriet i 10
Aar og kongelig Hoftrompeter i 18 Aar, i hvilken Tjeneste
han havde behandlet saavel Pauke og Trompet som adskil
lige andre Instrumenter. Han havde desuden ofte spillet
h T hrane 104.
2)
M agistratens R esolutions Protokol 2 1. M arts 17 6 4. Kopibog
1764 Nr. 144.